Kun 25 kroner: Populær Aarhus-café lancerer vildt tilbud på brunch

Tidligere har Café Sidewalk ved åen haft stor succes med at tilbyde brunchretter til en skarp pris – og nu gør de det igen.
Hele januar fra mandag til fredag kan du mellem kl. 9.00 og kl. 12.00 få alle caféens brunchretter for 25 kroner pr. ret.
Du kan frit sammensætte din brunch med lige så mange eller lige så få retter, som du har lyst til.
Brunchkortet er opdelt i kategorier, og der er både flere muligheder inden for “bagværk”, “mejeri”, “protein”, “altid plads til” (det søde), “det lette og friske” og lidt ekstra, som byder på; lakserilette, kartoffelrøsti og hønsesalat.



Rift om pladserne
Det nye brunchtilbud er for alle – uanset om du er studerende, forælder med børnene på café eller bare elsker at få meget for pengene.
Café Sidewalk anbefaler kraftigt, at man booker bord, da de tidligere har oplevet meget stor efterspørgsel på deres brunchtilbud.
I januar lancerer caféen også en helt ny ret på menuen, som de kun kører med i en måned.
Fra søndag-torsdag serverer Café Sidewalk nemlig den indiske favoritret Dahl til kun 60 kroner.

Tilbuddet gælder fra kl. 12 til luk.