Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Döner til 40 kroner: Populær dönerbar åbner nyt sted i Aarhus

Af Ane Johanne Damgaard

De er blevet et kæmpe hit i Aarhus, og langt de fleste aarhusianere ved godt, hvor de skal gå hen, hvis de skal have en stor snasket döner.

Berlin Gemüse Döner er endda blevet udnævnt som Danmarks bedste döner af madinfluenceren Casper Drømme.

Køen på Frederiks Allé, hvor du finder dönerbaren har ofte været lang. Og nu åbner de endnu et sted på Aarhus Street Food.

“Vi ejede jo den gamle Turkish Grill House, som trængte til nyt liv. Vi overvejede, om vi skulle droppe Street Food, men vi blev enige om, at det var en god ide at give det et nyt koncept,” fortæller Osman Pöhrenk.

Fejrer åbningen med skarp pris

Derfor rykkede de i sidste uge ind med deres populære döners og en helt ny ret på kortet: nemlig kebabmix. Derudover har de lavet en mindre portion, som de kalder “sulten for sjov”.

“Jeg har selv gået og renoveret en hel måned og prøvet at holde køkkenet så enkelt som muligt. Derudover har vi lavet panoramaglas, så man kan kigge ind i køkkenet.”

De er allerede blevet taget godt imod og har haft svært med at følge med efterspørgslen.

Men nu har de besluttet at byde aarhusianerne ordenligt velkommen med et åbningstilbud, hvor de giver én döner pr. person til 40 kroner.

Det eneste, du skal gøre, er at følge Berlin Gemüse Döner på Facebook.

Det kan du gøre her.

Kvalitet fremfor alt

Åbningstilbudet gælder den 16., 17. og 18. juni.

“Det er blevet rigtig godt hernede, men det kan selvfølgelig altid blive endnu bedre,” siger Osman Pöhrenk med et smil.

Deres bestseller er og bliver deres gemüse kylling.

“Kyllingen har bare den helt rigtige konsistens og mørhed, så vi forstår godt, at den er blevet så populær,” fortæller han og fortsætter:

“Vi prøver virkelig at lave et produkt, der spiller hver gang. Det tager lidt tid at lave en rigtig god döner, og det kræver noget kærlighed.”

Du finder Berlin Gemüse Döner på Frederiks Allé 89 og nu også på Aarhus Street Food.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag