Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra i morgen: Populær fiskehandler fjerner højtelsket fisk fra disken

Clausens-Fiskehandel

I snart 10 år har Jakob Clausen stået bag den populære fiskehandler på havnen, P. Clausens Fiskehandel.

Her har han langet alt fra fiskefrikadeller og stjerneskud til kundernes højtelskede færøske laks i massevis over disken. Men nu har den stolte fagmand valgt, at det er slut med blandt andet sidstnævnte.

“Jeg har pr. dags dato taget en beslutning om at fjerne al opdrættet fisk fra vores sortiment,” skriver Jakob Clausen i en pressemeddelelse.

Det betyder blandt andet et farvel til den færøske laks, som ellers, ifølge Jakob Clausen, virkelig har været et hit hos aarhusianerne, men også fisk som dorade og havbars.

“Beslutningen er taget, fordi jeg mener, at vi bør have fokus på de fødevarer naturen giver os i stedet for at sælge fisk fra opdræt, som har levet af piller og svømmet rundt i bur i havet eller på land.

Det er på tide, at jeg som fagmand står 100 % ved de fødevarer jeg sælger, og derfor kan jeg ikke længere med god samvittighed tilbyde jer disse produkter.”

Beslutningen kommer til at have betydning for fiskehandlerens kunder allerede fra i morgen, da de opdrættede fisk altså er taget ud af sortimentet, når de åbner i morgen, tirsdag den 7. januar.

Omsatte for 1,6 millioner af opdrættet fisk

Det kommer selvfølgelig også til at have betydning for salget i fiskehandlen:

“Det her kan gå hen at blive nådestødet for Clausens Fiskehandel. Den her lille bandit, den færøske laks, bare i filet som fersk fisk, har vi solgt for ca. 800.000 det sidste år.

Det er altså en stor del af vores fersk fisk-omsætning, der ligger på det her lyserøde stykke kød. Og samlet set på opdrættet fisk en omsætning på ca. 1,6 millioner, jeg altså nu har taget en beslutning om ikke at købe hjem og sælge længere,” forklarer Jakob Clausen i en video på Facebook.

Derfor har de også brug for kundernes hjælp for ikke bare at vinke farvel til de 1,6 millioner og dreje nøglen om. Fiskehandleren håber derfor på opbakning fra sine kunder, så de i fællesskab kan blive enige om, at vi skal til at spise noget bedre fisk:

“Jeg håber stadig I vil slå vejen forbi landets ældste fiskeforretning, fordi vi har altid et hav af friskfangede fisk og skaldyr at tilbyde jer! Tak for jeres evige støtte og tak for forståelsen. Ud med opdræt og ind med fagligheden,” slutter han.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.