Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kaffe i verdensklasse: Populær kæde indtager Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm

Er du vild med en kop velbrygget kaffe, så kan du godt løfte armene op over hovedet.

For en af de absolut bedste kaffekæder åbner snart en kaffebar i Aarhus.

Siden januar sidste år har Coffee Collective været på udkig efter de perfekte lokaler i byen, og nu har de endelig fundet dem.

Til marts slår kæden dørene op til den nye kaffebar, der åbner på Guldsmedgade 13 – på hjørnet af Klostergade.

Det bekræfter Coffee Collective overfor MigogAarhus.

Baristaer har vundet VM

Coffee Collective råder i forvejen over 7 kaffebarer og et bageri i København, hvor det hele startede i 2007.

Her blev kaffekæden grundlagt af Peter N. Dupont, Casper Engel Rasmussen og Klaus Thomsen med en mission om at ændre kaffeverden og skabe mere værdi direkte til kaffebønderne og samtidig udforske nye veje for kaffebrygning og -servering. 

Al kaffen handles direkte fra kaffebønder i fx Kenya, Etiopien, Guatemala og Brasilien og ristes på deres eget mikroristeri på Frederiksberg. 

Derfra sendes kaffen ud til kaffebarerne og til andre caféer samt restauranter over hele verden.

Coffee Collective har adskillige vindere af både nationale og internationale kaffemesterskaber blandt sine baristaer – tidligere har de vundet guld i Barista Verdensmesterskabet og VM i Kaffesmagning.

Hvad: Coffee Collective åbner i Aarhus
Hvor: Guldsmedgade 13 i midtbyen
Hvornår: I løbet af marts 2023

I Aarhus indtager kaffekæden som nævnt lokalerne på Guldsmedgade 13, som overtages fra Sjæl Aarhus, der er rykket ind i nabolokalerne på Klostergade.

Coffee Collective oplyser til MigogAarhus, at kaffebaren åbner i løbet af marts, men at det stadig er for tidligt at melde den præcise dato ud.

Du kan læse mere om den populære kaffekæde her

Del artikel

Andre læser også