Smag på vine med værterne: Populær podcast inviterer til vinfestival i Aarhus
Flere gange om måneden lytter tusinder af danskere med, når den populære podcast ‘Vin for Begyndere’ udkommer.
Det er de vinkyndige værter Rene Langdahl og Jonas Landin, der i hvert afsnit tager lytterne med ind i vinens verden.
Det har vist sig at være utrolig populært.
Podcasten er blevet hørt over 2,5 mio. gange, og mange af de vine, værterne smager på, bliver lynhurtigt udsolgt hos vinhandlere landet over.
Nu kan du snart opleve Vin for Begyndere live lige midt i Aarhus.
Værtsduoen inviterer nemlig til vinfestival på Scandic Aarhus City lørdag den 7. oktober kl. 12.00 til 17.00.
Otte favoritvine på menuen
Til vinfestivalen er du med live, mens Vin for Begyndere optager du afsnit af podcasten.
“Efterårets vin er omdrejningspunktet for de to optagelser og vi snakker og smager på udvalgte vine, det vil sige de vine, hvor vi faktisk tænker ind i efterårets komme.
Vi kommer også omkring de tungere vintyper, som gør det godt til bl.a. simreretter med mere. Vi skal såmænd også smage dansk vin og bobler og tale om, hvordan de kan indgå i efterårets køkken,” lyder det fra værterne.
I optagelserne smager Rene Langdahl og Jonas Landin på og fortæller om otte vine, og som gæst smager man selvfølgelig med.
Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs eller fortælle en lille anekdote.
Her kan du købe billetter
Der vil være to liveoptagelser med hver fire forskellige vine, som er udvalgt blandt vinhandlerens favoritvine.
Hvad: Populær podcast holder vinfestival
Hvor: Hotel Scandic Aarhus City
Hvornår: 7. oktober kl. 12.00-17.00
Imellem hver liveoptagelse og efter den sidste kan man møde vinhandlerne og smage endnu mere vin ved standene.
Og selvfølgelig både købe vin med hjem samt bestille til levering.
Blandt de producenter, du kan møde, er Guldbæk Vingård, Stokkebye Vingård, Juuls Vin & Spiritus, Vinguruen, Vinho, KMVine, m.fl.
Læs mere og køb billetter lige her