Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Endnu mere eventyrlig i år: Populær sommerbar genåbner med hyggeligt event

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Kulbroen
Foto: Kulbroen

Den ligger mellem byggehegn og gravemaskiner, men alligevel er hyggen helt i top.

Og nu vender den tilbage

Kasa kasa sommerbar kickstarter en sydende sommersæson i det lille træhus under Kulbroen på Sydhavnen.

“Og wow, hvor bliver det godt! Vi glæder os sådan til at vise jer alt det fede vi har fundet på.

Med stor hjælp fra vores gode venner fra foreningen Kulbroen, har vi hamret, savet og bygget for at få sommerbaren til at blive endnu mere eventyrlig end sidste år,” lyder det fra sommerbaren på Facebook.

Kasa kasa lover, at der er fede ting i vente, og at baren kommer efter eget udsagn til at have det sprødeste musik-program i sommeren.

Sommeren på baren kommer til at byde på alt fra dinner-nights, DJ-dansefester, gæstekokke, loppemarkeder, yoga, live-optrædener, release-fester og meget mere.

Åbningsfest under broen

I første omgang er alle interesserede inviteret til åbningsfest under Kulbroen fredag d. 17. juni.

Her byder kasa kasa på mad, masser af kolde drikke som lokal cider, naturvin, drinks, hjemmelavet orancello, saft, kakaomælk og “måske en bette fadøl”.

Der bliver skruet op for både hyggen mellem kl. 17 og midnat, hvor der er så godt som garanti for overordentligt god stemning.

Fra kl. 19 og frem vil forskellige DJ’s stille sig bag pulten og lade sprøde sommerrytmer fylde aftenluften.

Fremover vil kasa kasa sommerbar være åben hver torsdag, fredag og lørdag hele sommeren – indtil midt i september.

“Kom ned forbi, tag gamle og nye venner med, det bliver simpelthen så dejligt. Vi glæder os helt vildt til endnu en sommersæson under Kulbroen sammen med jer!” lyder opfordringen.

Hvad: kasa kasa sommerbar genåbner
Hvor: Kalkværksvej 5G
Hvornår: Fredag d. 17. juni fra kl. 17

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.