Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny lukning i storcenter: Populær vinbutik takker af

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: BARe VIN
Foto: BARe VIN

Butikkerne lukker på stribe i City Vest for tiden, og nu melder endnu en sig i rækken.

BARe VIN, der sælger vin, øl og spiritus, er nemlig snart fortid i centeret.

Det skriver ejerne Kristian Ekkelund Gram og Brita Vejrup Richter i et Facebookopslag.

“Vi har taget den sværeste beslutning i BARe VINs levetid. Og valgt at sige tak for denne gang til City Vest.

Det har været en utrolig svær beslutning. Det var i City Vest vores drøm om butik blev til virkelighed – og her vi har fået lov til at afprøve og udvikle vores koncept,” lyder det bl.a. i opslaget.

Ophørsudsalg med op til 60%

Kristian Ekkelund Gram og Brita Vejrup Richter har simpelthen måttet sande, at det ikke længere er rentabelt at drive butik i City Vest.

“Vi er det sidste år gået 40% ned i omsætning og sammenholdt med den usikkerhed og manglende kommunikation, der er omkring centrets fremtid, så har vi valgt lukke butikken,” skriver de.

Sidste åbningsdag i centeret bliver den 14. januar.

Indtil da skruer BARe VIN prisen helt i bund på butikkens vin, øl, chokolade og spiritus, og du kan spare op til 60%.

Fortsætter i midtbyen

Lukningen af City Vest er på ingen måde et endegyldigt farvel fra BARe VIN.

Kristian Ekkelund Gram og Brita Vejrup Richter vil fortsat være at finde på Værkmestergade i midtbyen, hvor de driver butik og vinbar.

“Selvom vi er vemodige og det er med en klump i maven, vi skriver det her, så glæder vi os til at fokusere på Værkmestergade, finde på nye sjove ting – og især til at have mere tid sammen,” skriver de.

Du finder BARe VIN på Værkmestergade 25 bag Bruuns Galleri.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.