Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Populære både vender tilbage: Se Aarhus fra vandsiden i Festugen

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Aarhus Festuge
Foto: Aarhus Festuge

Hvordan ser Smilets by egentlig ud fra vandsiden?

Det har du rig mulighed for at få svar på under Aarhus Festuge, som i år foregår fra 26. august til 4. september.

Bådsuccesen ‘Den Blå Bro’ vender nemlig tilbage, så du kan hoppe om bord i de soldrevne både, der er klar til at vise dig byen fra vandets perspektiv.

“Aarhus Å har gennem århundreder været byens livsnerve, og i år kan du igen få du at opleve, hvordan Den Blå Bro knytter byen sammen,” skriver Aarhus Festuge på Facebook.

I hver båd kan der være mellem 7 og 12 passagerer, så tag din familie, bedste venner eller begge dele under armen og hop om bord.

Som noget nyt i år vil der i weekenderne være mulighed for en guidet tur, hvor en naturvejleder fortæller om naturens særpræg og vandmiljøets betydning for byens områder.

Vælg mellem to smukke ruter

Der vil være to forskellige ruter at vælge mellem, og det vil endda både være muligt at få en bådtur i dagtimerne og om aftenen.

Den ene rute fører passagererne ad åen fra Brabrand til midtbyen, mens den anden starter og slutter ved Dokk1.

Rute 1 sejler fra naturskønne Brabrand Sø i vest ad å-løbet til kulturhuset Folkestedet ved Ceresbyen. Mærk byens puls, og oplev samtidig naturen ændre karakter, jo længere I kommer på ruten.

Rute 2 begynder ved Dokk1 og sejler derfra ud til havnebassinet på Aarhus Ø og til Aarhus Internationale Sejlsportscenter, inden turen går tilbage til Dokk1. Turen går gennem den gamle lystbådehavn, hvor man kan se de gamle træskibe, der sammen med de blide bølger og den salte havluft skaber en helt speciel maritim stemning.

Der er i alt planlagt mere end 300 afgange, så der bør være gode chancer for at få plads i en af bådene, skriver Aarhus Festuge på sin hjemmeside.

Billetsalget er netop startet – køb billetter til bådene her

Hvad: ‘Den Blå Bro’ vender tilbage
Hvor: fra Dokk1 og Brabrand Sø
Hvornår: Aarhus Festuge fra 26/8 til 4/9

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.