Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populære chips i nye klæder: Nu kan du få en Sour Cream & Onion-burger

Af Emil Kjær Jørgensen

Danskerne elsker chips – og når vi smider endnu en pose i indkøbskurven, er det ofte varianten Sour Cream & Onion, vi vælger.

Men hvad nu, hvis man fusionerede nogle af de mest populære chips med en af danskernes yndlingsretter?

Mød: Sour Cream & Onion-burgeren.

Det er naturligvis fastfood-mastodonten McDonald’s, der har været på spil og skabt den nye Beef Sour Cream & Onion.

Vi har testet den nye burger for jer.

Den smager af … 

Lad os få de kolde facts på bordet.

Beef Sour Cream & Onion består af oksekødsbøf, hakkede løg, ristede løg, smelteost med cheddar og sour cream & purløgs-sauce i en ristet bolle.

Den koster 20 kr., og den er på menuen allerede nu.

Ved første øjekast bliver man … skuffet. 

Burgeren er ikke større end den klassiske cheeseburger fra McDonald’s, og det forklarer jo nok den forholdsvis overkommelige pris.

Populære chips i nye klæder: Nu kan du få en Sour Cream & Onion-burger

Men hvad med smagen? Burgeren smager ganske hæderligt – lidt som en opgraderet cheeseburger, som det jo faktisk også er.

De ristede løg skulle jo gerne skabe lidt crunch i burgeren, men de er desværre blevet bløde af mødet med sour cream & purløgs-saucen.

Den “særlige” sauce smager mest af alt af en klassisk creme fraiche-dressing, og det er jo hverken godt eller skidt. Meget velkendt, lidt kedeligt.

Vi havde nok ønsket, at McDonals’s gik all in og proppede lidt Sour Cream & Union-chips ind i burgeren – så kommer vi i hvert fald gerne igen!

Del artikel

Andre læser også