Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Populære Hakkō udvider: Åbner nyt matcha-univers ved vandet

IMG_2226-1024x768

Efter massiv succes med Hakkō i Skovgaardsgade og Mejlgade er holdet bag nu klar til næste kapitel.

Der sker med åbningen af Hakkō Huset – et lille matcha-univers i en stråhytte på blot 35 kvadratmeter ved Bassin 7.

“Efter måneder med tanker, tests, tvivl, ændringer i planerne og flere omgange med at starte forfra, åbner vi nu et lille, men charmerende sted. Vores første projekt, der udelukkende handler om matcha.

Bygget op omkring én enkelt besættelse: matcha. For første gang åbner vi en café, der er dedikeret fuldstændig til det,” skriver holdet bag på Instagram.

Se videoen fra vores besøg her:

Helt ny menu

Bag det nye sted står Monja Wormser og Martin Petersen, som de seneste år har gjort det til deres mission at introducere aarhusianerne for matcha i en helt særlig kvalitet.

Med Hakkō Huset går de endnu mere målrettet efter at skabe et sted, hvor den japanske te får lov til at være hovedpersonen.

Menuen er helt ny, og udover stedets populære matcha finder du nu også nye kreative retter med inspiration fra både Danmark og Asien.

Det er tydeligt, at de eksisterende koncepter fra Skovgaardsgade og Mejlgade ikke bare er flyttet til Aarhus Ø – her har de parret skabt noget, der står på egne ben.

Vi har smagt lidt forskelligt fra kortet, og lagde ud med en yoghurt bowl med chiagrød, hjemmelavet granola med pistacie, nøddesmør med bær, yuzu-olie, kompot og friske bær.

En ret, der ved første øjekast virker enkel, men hvor detaljerne gør forskellen. Den hjemmeristede granola løfter virkelig oplevelsen med både knas og dybde, og kombinationen af syrlighed, sødme og cremede elementer fungerer perfekt.

Men dagens store favorit blev uden tvivl Ø-brødet med burrata, tomatsalat, pesto, cashew og pistacie.

Populære Hakkō udvider: Åbner nyt matcha-univers ved vandet

Det o-formede brød med masser af sesam sammen med den cremede burrata, sødmen fra tomaterne og det sprøde element fra pistacienødderne giver en ret, der sidder lige i skabet.

Det er en af de retter, hvor man forstår Hakkōs filosofi: få elementer – stor omtanke.

På drikkesiden skulle vi naturligvis prøve stedets specialitet: matcha.

Vi smagte blandt andet deres Matcha Float – en matcha toppet med matcha-is – og stedets første sukkerfri matcha med figner, dadler og vanilje.

Den sukkerfri variant overrasker, og her kommer sødmen naturligt fra ingredienserne, som giver en rund og sød smag, hvor man tydeligt kan mærke, at der ligger mere bag end bare matcha-pulver blandet med mælk.

For det er netop forskellen hos Hakkō. Det føles ikke som en café, der bare har hoppet med på en trend. Her har man nørdet sig ned i råvarerne og behandlingen af matchaen – og det kan altså smages.

Populære Hakkō udvider: Åbner nyt matcha-univers ved vandet

Vi måtte også prøve stedets is, og den veganske variant imponerede. Den har masser af smag og passer perfekt ind i universet, hvor Hakkō hele tiden leger med nye kombinationer.

Sidst men ikke mindst må du altså ikke snyde dig selv for Hakkōs bagværk – vi fik et stykke wienerbrød med matchacreme og friske jordbær, der vitterligt smager som en drøm.

Noget af det mest interessante ved Hakkō Huset er måske netop, at de tør udfordre sine gæster. Her handler det ikke om at lave det, alle allerede kender, men om at introducere nye smage og kombinationer.

Man mærker hurtigt, at der ligger en stor passion bag, og at det ikke bare handler om at servere en grøn drik – det handler om at vise aarhusianerne, hvad matcha faktisk kan, og dét må man sige, at de formår hos Hakkō.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.