Tivoli Friheden afslører: Populært livenavn spiller stor koncert i Aarhus

Den 22. maj 2026 er et af Danmarks populære livenavne klar til at sprede fest, samba og musikalsk overskud, når de indtager scenen til Fed Fredag i Tivoli Friheden.
I 2026 drager Benjamin Hav og Familien på gigantisk sommertogt, og første stop på rejsen er Tivoli Friheden i Aarhus, fredag den 22. maj 2026.
Det skriver Tivoli Friheden i en pressemedddelelse.
En bølge af euforiBenjamin Hav har for længst cementeret sig som en af landets mest originale artister – og høster igen og igen massiv ros for sine kompromisløse, energifyldte liveoptrædener med Familien.
Deres koncerter er kendt for at være en nytænkende, skæv og imponerende oplevelse, hvor humor, musikalitet og grænseløs energi går op i en højere enhed.
Læs også: Netop meldt ud: Aarhus får besøg af britisk musikikon Om sommeren 2026 siger Benjamin Hav:
“Sommeren 2026 bliver den største danske sommer i 100 år. Familien og jeg kommer flyvende ind på festivalerne på en bølge af eufori. Danmark er verdens bedste land, og jeg glæder mig til at kigge familien Danmark direkte i øjnene. Stirrekonkurrence. Jeg kigger aldrig væk.”

Med sit trofaste dreamteam, Familien, puster han nyt liv i sangene med vilde liveversioner, stærke visuelle greb og et samlet udtryk, der lander et sted mellem musikalsk højklasse og ren, uimodståelig fest.
Billetter til Fed Fredag og Fed Lørdag kan købes på friheden.dk.