Central gade oversvømmes: Populært marked vender endelig tilbage

Det har været savnet siden 2019, men nu varer det ikke længe, før vi igen kan besøge det.
Det populære og traditionsrige ‘Maj-marked’ er tilbage på lørdag, hvor centrale og ekstremt hyggelige Jægergårdsgade bliver omdannet til en gågade og markedsplads.
“Der vil være masser af fristelser – både noget, som du kan spise og drikke, men også noget der kan pynte i hjemmet.
Vi glæder os til at fylde gaden samme med jer!” skriver Gadeforeningen Jægergårdsgade på Facebook.
Morgenbrød, yoga og koncerter
Maj-markedet har tradition for at oversvømme gaden med mennesker, og mon ikke det bliver tilfældet igen i år, hvor markedet igen har virkelig meget at byde på.
Kl. 10 uddeler både Berta og Lagkagehuset fx morgenbrød i hver sin ende af gaden.
Senere på dagen vil der være rom og rosé-smagning, koncerter, skattejagt, yoga og meget mere.
Og selvfølgelig bliver der rig mulighed for at gå på opdagelse i loppeboderne, der vil være åbne fra kl. 10 til 15.
Her er dagens program:

“Spred budskabet og tag med til en begivenhedsrig dag i Jægergårdsgade,” lyder opfordringen fra arrangørerne.
Hvad: Maj-markedet er tilbage
Hvor: Jægergårdsgade
Hvornår: Lørdag d. 7. maj fra 9.30