Populært i København: Hypet saunakoncept åbner i Aarhus

Et nyt koncept inden for social wellness er på vej til Aarhus.
Sauna House, som allerede har opnået stor succes i København, åbner nemlig senere i år i smilets by – men interessen har vist sig længe før dørene åbner.
Faktisk begyndte efterspørgslen ved en fejl sidste år, da en tilmeldingsside til Sauna House Aarhus ved et uheld blev sat online, før både lokation og åbning var på plads. På bare to uger skrev flere tusinde aarhusianere sig på ventelisten.
“Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle gå i luften så tidligt. Men det gav os et ret unikt indblik i, hvor stor efterspørgslen er i Aarhus,” siger Hoang Nguyen, medstifter af Sauna House.
Siden da har Sauna House haft løbende dialog med ventelisten gennem ugentlige opdateringer, mens arbejdet med at finde den rette lokation og udvikle konceptet er blevet færdiggjort.
Åbningen forventes at finde sted i slutningen af 2026.
Du kan skrive dig op til ventelisten lige her.
Kombinerer sauna, kolde bade og socialt fællesskab
Sauna House adskiller sig fra traditionelle spa- og wellness-tilbud ved at kombinere sauna, kolde bade og sociale rammer i et mere uformelt og tilgængeligt miljø.
I Aarhus vil Sauna House bestå af flere saunaer med forskellige temperaturer og oplevelser, et koldtvandsområde til afkøling mellem sauna-sessioner, samt loungeområder hvor gæster kan slappe af og være sociale før og efter deres sessioner.
Derudover vil der løbende blive afholdt saunagus, events og fællesskabsbaserede oplevelser, hvor fokus er på både velvære og det sociale element.
Konceptet adskiller sig også ved ikke at være bundet op på faste gus-tider. Som medlem har man fri adgang i løbet af dagen fra kl. 7-22 og kan bruge faciliteterne fleksibelt efter eget behov.
Samtidig vil det også være muligt for ikke-medlemmer at opleve Sauna House gennem dagspas eller ved at deltage i sauna gus.
“Vi har skabt et alternativ til de mere låste saunaoplevelser. Her kan man komme, når det passer ind i ens hverdag – uden at være afhængig af bestemte tidspunkter,” siger Hoang Nguyen.
Medlemskaber starter fra 198 kr. om måneden og giver adgang til saunaer, koldtvandsområde, lounge og events.
Sauna House forventer at åbne i Aarhus i fjerde kvartal og bliver en del af en større ekspansionsplan med flere lokationer i både Danmark og udlandet



