Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

1000 goodiebags: Populært sportsbrand åbner sin første butik i Aarhus

Af Ane Johanne Damgaard

De har hele tiden haft ét mål: Træning skal handle om træning og ikke om, hvad du ser i spejlbilledet.

De tre aarhusianere Frederik Hørning Andersen, Thomas Honoré Jensen og Julius Eggen skabte Oversized Lifting Club tilbage i 2022.

De håbede på at skabe et sportstøjbrand, der skulle gå udover det æstetiske og materielle.

Det skulle nemlig være et helt community, hvor alle kunne finde noget behageligt tøj at træne i. Og det må siges at være lykkedes.

Indtil videre har du kun kunnet finde deres træningstøj online, men nu åbner de altså deres første pop up store på Sankt Clemens Stræde 20 i Aarhus fra den 6. – 22. december.

Lidt vildere end gennemsnittet

Når de slår dørene op til deres første fysiske butik, som bliver over 200 kvadratmeter, bliver det med et ordentligt brag.

De står nemlig klar med intet mindre end 1000 goodiebags med en samlet værdi på over 500.000 kroner.

Der bliver en lidt federe til de 50 første kunder, og så har de i løbet af dagen 30 mystery goodiebags, hvor de har allieret sig med flere lokale virksomheder om indholdet.

Det betyder, at du blandt andet kan være den heldige modtager af et ur fra Dit Ur, et års forbrug af curry fra Hurry Curry eller et års forbrug af klipning hos Humble Barbers.

Derudover kommer Aarhus-brandet AJR også og giver fede gaver til de 50 første.

“Vi kan godt lide at gøre det vildere end gennemsnittet. Derfor har vi prøvet at lave et så vanvittigt set up som muligt,” griner Julius Eggen, der er en af Oversized Lifting Clubs tre ejere.

Mere end bare en butik

De holder normalt til på Mejlgade, hvor de har deres lager, men tøjet skal du bestille hjem for at kunne mærke kvaliteten og prøve det komfortable fit, som er en rød tråd gennem alt deres tøj.

Og det er netop det, du kan opleve, når de åbner på Sankt Clemens Stræde.

“Det skal ikke bare være en butik. Det skal føles som en oplevelse,” fortæller Julius Eggen.

Derfor har de blandt andet skaffet en bænkpres, så du kan prøve deres behagelige træningstøj i aktion.

Tøjet skal ikke kun kunne bruges til træning. Du skal også kunne tage det på på klubben eller bare bruge det til hverdag.

“Man kan mærke og prøve alt det, som vi sælger online,” fortæller Julius Eggen.

De regner derfor med at få godt med besøgende, når de for første gang inviterer indenfor.

“Det sidste halve år har der virkelig været god fart på. Vi kan se at der virkelig er god opbakning, så vi glæder os til at åbne.”

Oversized Lifting Clubs pop up store åbner den 6. december kl. 15.

Herefter kommer de til at have åbent alle hverdage og lørdag fra kl. 10-18 og 11-15 om søndagen frem til den 22. december.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien