Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For fuld kraft: Populært springvand er tilbage

Af Jonathan Sten Drivsholm
Springvandet 'Endless Connection'. Foto: Runni // Visit Aarhus
Springvandet 'Endless Connection'. Foto: Runni // Visit Aarhus

Vejrudsigten for denne uge er ualmindeligt rar læsning.

Ifølge DMI er der lutter solskin i vente til og med fredag, og det skal selvfølgelig nydes i fulde drag.

Får du brug for at køle ned undervejs, så har vi rigtig godt nyt til dig.

Byens populære havnespringvand er nemlig tilbage og kører igen for fuld kraft.

“Vejrudsigten lover sol og forår i den kommende uge. Slut med vand fra oven. Til gengæld kan vi igen glæde os over vand fra neden,” skriver Aarhus Kommune på Facebook.

Kommunen forsikrer, at Endless Connection – som springvandet på Havnepladsen hedder – kan benyttes af små som store aarhusianere henover foråret og sommeren.

Bedre rustet i år

Sidste sommer var der ellers problemer med springvandet, som i en periode var tørlagt, fordi asfaltbelægning var ved at gå i opløsning.

Men noget tyder på, at vi ikke ender i samme situation i år.

I en kommentar under Facebookopslaget skriver Aarhus Kommune nemlig, at der i år skulle være styr på belægningen, efter den har været udsat for “en del test i de seneste dage”.

Endless Connection er et kunstværk af Jeppe Hein, som har fundet inspiration til springvandet i den aarhusianske stjernehimmel.

Kunstværket er normalt tændt hver dag fra midten af april til slutningen af oktober i tidsrummet 7-23., hvor det lyser op og skyder med vandstråler af op til to meters højde.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien