Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Populært surdejspizzeria udvider: Har åbnet pizzeria i midtbyen

IMG_1695-1024x768

I slutningen af september lukkede surdejsbageriet UndButter på Odensegade 35.

Men det er altså ikke slut med surdejsbageri i lokalerne.

Ejeren af det populære Højbjerg-pizzeria Spröd By Bojesen, Rasmus Fast Bojesen, kunne nemlig i september afsløre, at han ville åbne sin butik nummer to på Frederiksbjerg i UndButters gamle lokaler.

Og i går kunne pizzeriaet så invitere de første gæster indenfor til lækre stenovnsbagte pizzaer og kolde drikke fra Gamma og Ebeltoft Gårdbryggeri.

Vi besøgte det nye pizzeria på Odensegade og dommen er, at hos SPRÖD får du en pizza udover det sædvanlige.

Populært surdejspizzeria udvider: Har åbnet pizzeria i midtbyen

Smag af kvalitet

Menuen består af tolv pizzaer opkaldt efter indehaver Rasmus Fast Bojesens familiemedlemmer: Louise, Sven, Søren, Anna osv.

Vi bestilte en Margrethe – en klassiker som helt enkelt består af tomat, bøffelmozzarella, frisk basilikum og olivenolie. En så simpel pizza afslører derfor også hurtigt, om råvarerne er gode.

Det må man sige, at de var her, og pizzaen var fyldt med smag.

Fyldet på stedets pizzaer består af håndplukkede friske danske og italienske råvarer med fokus på økologi og bæredygtighed.

Tomatsaucen på pizzaen smagte af friske solmodne tomater og med den luftige skorpe og tynde bund, som man kender fra napolitanske pizzaer, var vi meget tæt på den perfekte bid, hvis du spørger os.

Populært surdejspizzeria udvider: Har åbnet pizzeria i midtbyen

Vi bestilte også en Børge med tomatsauce, fior di latte, Spröds hjemmelavede bolognese, peperoni, rødløg og persille.

Den velsmagende hjemmelavede bolognese var perfekt fordelt på pizzaen, så det hverken blev for meget eller for lidt, og med den friske persille fik den noget “kødtunge” pizza et mere let og friskt udtryk.

Vi kan med andre ord virkelig anbefale, at man lægger vejen forbi SPRÖD på Odensegade og prøver stedets surdejspizzaer.

Hvad: SPRÖD by Bojesen er åbnet i Aarhus C
Hvor: Odensegade 35
Åbningstider: Mandag til onsdag kl. 16:45 til 20:30, torsdag til lørdag kl. 16:45 til 20:30 og søndag kl. 16:45 til 20:00

Det er dog en god idé at bestille på forhånd, da rygtet om de gode pizzaer allerede er nået bredt ud – taget køen på åbningsdagen i betragtning.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.