Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært event vender tilbage: Bøf Bearnaise og rødvin ad libitum

Af Freja Dumont

Hyggelige Spiselauget på Godsbanen byder i hele marts måned på et genialt tirsdagskoncept!

Hver tirsdag er der nemlig en livret på menuen og hertil 2 timers ad libitum drikkevarer for kun 299 kr. per person.

Det første arrangement bliver tirsdag den 7. marts, og her serveres der en vaskeægte klassiker: Bøf Bearnaise med pommes og salat med vinaigrette. Og så meget af det, som du overhovedet kan spise. Ja tak, siger vi bare.

Til at skylle ned med er der ad libitum naturvin på hane, husets vine, fadøl både almindelig og classic, hjemmelavet iste, citronlemonade, alkoholfri øl og vin, sodavand og isvand.

Du kan bestille bord lige her.

Tatar, tacos og moules

På månedens anden tirsdag, den 14. marts, byder Spiselauget indenfor til alle de dampede blåmuslinger i hvidvin og fløde, du overhovedet kan spise på to timer. Dertil serveres der naturligvis sprøde pommes frites, aioli og hjemmebagt surdejsbrød.

Bestil bord til moules frites-tirsdag lige her.

Den 21. marts er Spiselauget klar med deres hjemmelavede og lækre tatar! Her får I én omgang tatar med ad libitum sprøde pommes frites og aioli. Bestil bord her.

Der er dømt taco tuesday hos Spiselauget den 28. marts med byg selv tacos ad libitum med masser af hjemmelavet guacamole og frisk tomatsalsai urter.

Du kan fylde de bløde tacos med spidskålssalat m. citron, bønnesalat m. lime, mynte og honning. Der vil også være tacochips med saltet yoghurt, pulled chicken i BBQ, svampe, majs sauté og friske limes i både at finde i buffeten.

Så tag din sombrero på, book et bord her, og kom ned til en festlig aften! 

Hvad: Mad og drikke ad libitum for 299 kr.
Hvor: Spiselauget
Hvornår: Hver tirsdag i marts

Alle arrangementer er inklusiv naturvin på hane, husets vine, fadøl både almindelig og classic, hjemmelavet iste, citronlemonade, alkoholfri øl og vin, sodavand og isvand.

Del artikel

Andre læser også