Smag på lækre vine: Portvinsfestival rammer Aarhus

Er du helt vild med portugisiske hedvine, så kan du godt begynde at glæde dig.
For i weekenden kan du komme til noget så lækkert som Portvinsfestival på Godsbanen.
Det er allerede på lørdag den 16. september, du kan smage på masser af lækre portvine – serveret af folk med stor passion og viden indenfor faget.
En billet til arrangementet koster 359 kroner og med i prisen følger et stempelkort til 10 gode glas portvin, som du smager hos festivalens stande.
Derudover får du mulighed for at handle portvin med hjem til særlige festivalpriser.

Er du en rigtig connaisseur med hang til dyre vine, kan du købe en premium-billet til 559 kroner, der giver adgang 10 særligt gode glas portvin.

Får du lyst til mere undervejs, er det muligt at købe poletter, så du kan smage ældre Vintage-portvine samt White Port, Colheita og Tawny.
I år er der igen mulighed for at tilkøbe lækker ost og charcuteri, så du ikke behøver at drikke på tom mave. Anretningen skal dog købes på forhånd.
Hvad: Portvinsfestival
Hvor: Godsbanen
Hvornår: 16. september kl. 13.00-18.00
Du kan læse mere og købe billetter her