Efter intens budkrig: Postkasse fra Aarhus solgt for stort beløb

Det er slut med at sende breve med PostNord.
Læs også: Farvel til PostNord: Sådan skal dine breve sendes fremover Derfor er de ikoniske røde postkasser fjernet fra gadebilledet, og i januar har man kunnet byde på 200 særligt udvalgte postkasser på Lauritz.com, der har hængt på ikoniske lokationer rundt om i landet.
Auktionen sluttede lørdag, hvor postkassen fra Ramsherred i nærheden af H.C. Andersens fødehjem blev solgt for det absolut dyreste hammerslag – 155.000 kroner blev postkassen solgt for.
Men også en postkasse fra Aarhus indbragte et mere end pænt beløb til det gode formål
Efter en intens budkrig i de afsluttende minutter, hvor prisen pludselig skød i vejret, blev den solgt for 33.000 kroner.
Det fremgår af Lauritz.com
Stod midt i byens puls
Postkassen, som var vurderet til 5.000 kroner, stod indtil for nylig midt i byens puls på Banegårdspladsen i Aarhus
Den måler ca. 34 cm i dybden, 44,5 cm i bredden og 78 cm i højden og vejer ca. 21 kg.
Læs også: Den allersidste fra Aarhus: Rød postkasse kan blive din De røde postkasser kom op at hænge på gader og stræder i Danmark i 1851.
Auktionens næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og var udsmykket af influenceren, Lakserytteren.
Alle indtægter gik ubeskåret til Danmarks Indsamling, der blev sendt live på DR1 og DRTV den 31. januar 2026.