Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pressemøde: Corona-restriktioner i Aarhus ophæves

Af Søren Holm-Hansen
Smitteudbredelsen i Aarhus går den rigtige vej, og de særlige restriktioner i landets næststørste by, som blev iværksat 7. august, bliver derfor ophævet.

 

Det har Sundhedsmyndighederne i dag besluttet, og det bliver bekræftet af borgmester Jacob Bundgsgaard, der netop har holdt pressemøde på rådhuset sammen med Østjyllands Politis politidirektør Kirsten Dyrman.

 

Barerne og caféerne i landets næststørste by får fra i aften lov til at holde åbent til klokken 02 ligesom i landets øvrige kommuner.

 

Anbefalingen om begrænsning på 50 procent i fremmøde på ungdomsuddannelserne i Aarhus bliver ligeledes ophævet fra i dag, selvom det især er de yngre, der for tiden bliver smittet med corona.

 

Aarhus er dog stadigvæk relativt hårdt plaget af smitte i forhold til resten af landet, og derfor skal vi stadigvæk være særligt agtpågivende, siger borgmesteren på pressemødet.

 

“Vi er stadig ikke en grøn kommune, fordi vi har over 20 smittede per 100.000 indbyggere,” siger Bundsgaard og uddyber:

 

“Fra at være særlige grupper, der var coronasmittet, har smitten nu bredt sig til store dele af byen, og særligt børn og unge smittes. Over halvdelen af de smittede er under 29, og dagens tal viser, at 80 procent af de smittede er mellem 15 og 35 år.”

 

Borgmesteren opfordrer derfor de unge til at være særligt agtpågivende og opfordrer dem til at bruge deres sunde fornuft. Han fremhæver, at mange studerende lige nu har opstart, og opfordrer dem til at bruge byens organiserede natteliv, der har styr på sikkerheden og ordnede rammer.

 

I denne uge har politiet gentagende gange været ude til fester i blandt andet Botanisk Have, hvor mange unge har været samlet.

Del artikel

Andre læser også