Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Om lidt er det forbi: Prisvindende café lukker snart

harepus-1024x682
Foto: Cafe Harepus

Siden sommeren 2020 har Harepus været at finde i Studsgade, men nu er det desværre snart slut med at besøge caféen.

Faktisk er denne uge sidste chance for at kigge forbi.

Det meddeler Harepus-teamet på caféens sociale medier.

“Så er det nu. Vi har taget hul på den sidste uge hos Harepus, og vi håber, at I vil komme forbi og dele den med os. Vi har åbent alle dage kl 8-18, muligvis længere fredag den 22/08.

Vi sørger for at bage rigeligt med wienerbrød og kage, men håber også, at I vil have forståelse for, at vi løber tør for ting i løbet af uge. Og at vi muligvis får dejligt travlt med at servere de sidste kopper kaffe for jer, så ventetiden kan blive lidt længere end normalt.

Kom og hjælp os med at tage ordentlig afsked med caféen,” lyder opfordringen.

Café Harepus blev tilbage i januar sat til salg som konsekvens af, at indehaver Nanna Hansen har valgt at gå nye veje i livet.

Her lagde hun ikke skjul på, at hun håber, andre vil springe til og overtage caféen.

“Mit håb er, at nogen vil overtage projektet, så Aarhus fortsat kan have en plantebaseret café. Men hvis du ’blot’ er interesseret i at overtage lokale og inventar, vil jeg også gerne høre fra dig.

Det seneste år har vi vundet 1 og været nomineret til 3 andre priser, og caféen har været mere end almindeligt velbesøgt lige siden.

Det har gjort mig enormt glad og stolt at se caféen vokse med al den nye omtale, men samtidig er det også tydeligt for mig, at den succes fortjener, at der kommer nye kræfter bag roret, som kan få caféen til at blomstre endnu mere,” lød det dengang.

I foråret 2024 blev Café Harepus kåret som Årets Veganske Spisested i Danmark, men nu lakker det altså desværre mod enden.

Sidste åbningsdag bliver altså på fredag 22. august.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.