Hvidt nytår?: Prognoser viser sne på vej til Aarhus
Der har ikke været meget vinter over vejret indtil videre i 2025, men det ser ud til, at det nye år starter både koldt – og hvidt.
Både TV2 Vejret og DMI er enige om, at vi i denne uge – ser ind i markant koldere vejr og sne i dagene efter nytår.
TV2 Vejret skriver, at snemængderne stadig er usikre, men de seneste prognoser indikerer, at det kan blive til en del sne, når kalenderen skriver 2026.
“Nogle steder vil der komme et fint snelandskab, hvor kælkene endelig kan komme i brug,” lyder det.
I området omkring Aarhus ligner det lige nu, at vi kan få op mod 4 centimeter sne.
DMI melder også, at kold luft er på vej ind over Danmark.
“Ugen starter med sol og slutter med sne og mulighed for hård nattefrost,” lyder det.
“På det nye års første dag ventes et kraftigt østgående lavtryk at tage en bane lige nord om Danmark.
Dette giver os en overgang regn og blæst fra vest, men herefter ventes rigtig vinterkulde at ankomme til Danmark med stedvis sne eller snebyger og mulighed for hård nattefrost.”
Præcis hvor meget sne der kommer, og hvor den falder er dog stadig noget usikker, skriver DMI.
Men det ser altså ud til, at vi starter året koldt og med god mulighed for sne.