Genial kombination: Quiz, petanque og masser af vin
Ingen festival uden øl. Ingen jul uden gløgg. Og ingen petanque uden vin. Sådan er det bare.
I en sidegade til Strøget, midt i Aarhus, finder du Vin & Petanque – en hyggelig kombineret vinbutik og -bar med hele tre indendørs petanquebaner.
Her kombineres petanques sjove konkurrence-aspekt på bedste vis med hyggen i at nyde et godt glas (eller flaske) vin.
Det er med andre ord en perfekt aktivitet, hvad end du er ude med kollegerne efter arbejde, på en hyggelig date med kæresten eller ude og feste med vennerne en fredag aften.
Stort udvalg og gode priser
Vin & Petanque har over 300 forskellige vine fra hele verden, men byder også på både øl og drinks lavet udelukkende med spiritus fra danske producenter.
Ejeren Martin Bruun står altid klar til at formidle vinenes historie, sådan som de har fået dem leveret af vinbønderne selv. Og så søger de konstant efter nye og spændende vine, hvorfor udvalget også skifter efter årstiden.
“Vores vinudvalg kan bedst betegnes med et ord som nysgerrig med en lille smule traditionelt. Vi elsker at prøve nyt, nye druer, nye lande og områder, er noget vi konstant opsøger.
Lige som de forskellige metoder at dyrke vinen på er interessant. Derfor er det også rigtig svært at begrænse sig i butikken og baren,” siger Martin Bruun.
Priserne er yderst fair, og du kan sagtens sidde i vinbaren og nyde en god flaske vin for 300 kroner – eventuelt sammen med stedets lækre tapas-anretninger.
Se et lille udpluk af vin-sortimentet her.
Vildeste bar-quiz
Du kan besøge Vin & Petanque hver tirsdag til lørdag, hvor du kan spille petanque, skåle i gode glas og shoppe vin og spiritus til lageret derhjemme.
Derudover afholder stedet også forskellige arrangementer, herunder smagninger og Aarhus’ vildeste bar-quiz, hvor det ikke blot handler om paratviden, men også om petanque-skills, idet der dystes sideløbende i begge discipliner.
Der kæmpes i hold á 4 personer, og der gives 20% i studierabat imod fremvisning af studiekort.
Næste Quiz Night finder sted tirsdag den 13. december kl. 19 til 21, og du kan tilmelde dig lige her eller booke petanque-baner her.
Hvad: Vin & Petanque
Hvor: Østergade 31, 8000 Aarhus C
Hvornår:
- Tirsdag: 13:00 – 22:00
- Onsdag: 13:00 – 22:00
- Torsdag: 13:00 – 23:00
- Fredag: 13:00 – 24:00
- Lørdag: 11:00 – 24:00
Det koster 100kr at deltage, som foruden petanque og quiz, også inkluderer en flaske vin og snacks.