Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Quizzen på Tir Na Nóg: Ugens sikre højdepunkt – og de unges banko

Af Line Ingwar Karlsen

Traditioner kan være svære at bryde. Normalt er jeg ikke så meget til quiz. Slet ikke på tv. Jeg mindes ikke, jeg har oplevet en quiz, jeg synes, der var både sjov og spændende på tv. Men forleden røg vi ind i quizzen på Tir Na Nóg i Frederiksgade. Det endte med en oplevelse, som har potentiale til at være vanedannende, og hamrende spændende.

 

Hylende spændende

Hvad får mindst 100 passionerede, og øldrikkende mennesker, til at samles om nogle spørgsmål, på engelsk, hver uge? Godt spørgsmål, som godt kunne bruges i quizzen i mangel på andre. Det korte svar er, at det er hyggen, og det at være fælles om noget, der er drivkraften. Måske tilsat trangen til et godt glas skummende øl. Flere af byens barer eller værtshuse har en ugentlig quiz, men Tir Na Nógs er i sin egen klasse.

 

Hver torsdag klokken 21.00 til 23.00

Quizzen på Tir Na Nóg har kørt hver uge i 14 år. Så det er ikke just en ny opfindelse. Man kan komme alene eller i grupper. Der er altid nogen, at spille med – og flere af grupperne fusioneres i løbet af aftenen, hvilket er tilladt. Nogle quizzer alene, mens andre er en flok.

Quizzen på Tir Na Nóg: Ugens sikre højdepunkt - og de unges banko

Det her er ikke for sjovt

Stephen Hutchings er manden bag quizzen. Det har han været siden 1988, hvor han kom fra Wales til Aarhus og fandt en dansk pige, og blev her. Tak for det, for han er et livsstykke af de store. Han var den første mand på quizzen hos Tir Na Nóg, og han er her stadigvæk. Han er nærmest synonym med quizzen. Ingen tvivl om, de omkring 100 deltagere denne torsdag aften tog opgaven alvorligt. Det forlød sig, fra faste ugentlige gæster, at der ikke har været gengangere af spørgsmål. Stephen Hutchings finder hver uge 45 nye spørgsmål.

Quizzen på Tir Na Nóg: Ugens sikre højdepunkt - og de unges banko

Tre omgange – og både øl i og mellem hvert heat

Der er tre heat. Første runde er billedquizzen, hvor du skal gætte, hvem de kendte personer på billederne er. Anden runde er almen viden, og til sidst er der musikquiz.

Quizzen på Tir Na Nóg: Ugens sikre højdepunkt - og de unges banko

For mange er det tradition at komme til quiz om torsdagen på Tir Na Nóg. Man drikker en tre – fire pints, snakker og quizzer. Der er jo to pænt store pauser. Man kommer hinanden ved og snakker med nabobordet. Faktisk har quizværten været med til flere bryllupper med gæster, der har mødt hinanden til pubquizzen. Stemningen er god. Nogle bliver hængende efter quizzen, mens andre tager hjem straks efter.

Quizzen på Tir Na Nóg: Ugens sikre højdepunkt - og de unges banko

Erfarne quizdeltagere

De fleste af dem, vi snakkede med, kæmpede indbyrdes. Selvfølgelig ville de gerne vinde en af de tre præmier, men æren i gruppen er mindst lige så vigtigt. I blandt deltagerne var tre midaldrende mænd, der havde deltaget siden pubquizzen startede. For dem er det en tradition. En god mulighed for at mødes og lave noget sammen og tilmed i hyggelige rammer. Konkurrencementaliteten er i top. Også selv om det er sjældent, de vinder.   

Quizzen på Tir Na Nóg: Ugens sikre højdepunkt - og de unges banko

Hvad kan man vinde – ud over æren

  1. Præmien er en flaske shots. Der er tre slags, man kan vælge mellem.
  2. 10 flaskeøl fra Carlsberg eller Tuborg er 2. præmien.
  3. Fem flaskeøl fra Carlsberg eller Tuborg er 3. præmien.

 

Præmierne er de samme hver gang, så det er til at forholde sig til. Men igen, æren er for fleste vigtigere end præmien.

 

Kørt uafbrudt i 14 år

I godt 14 år har quizzen eksisteret hver torsdag. Det er mere populært end nogensinde før. Hvis du ikke har prøvet, så er det med at komme afsted. Jeg har været fan af Tir Na Nog i mange år, og det er jeg stadigvæk. Men når quizzen førhen begyndte, listede jeg stille og roligt videre. Sådan er det ikke mere. Det er helt sikkert.

Quizzen på Tir Na Nóg: Ugens sikre højdepunkt - og de unges banko

Tir Na Nóg

Frederiksgade 40
8000 Aarhus
Telefon: 86 19 19 10
Mail: info@tirnanog.dk
Website

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien