Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt initiativ: Rådmand vil gøre det mere enkelt at parkere bilen i Aarhus

Arkifoto
Arkifoto

Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, vil gøre op med uigennemskuelige forhold for de parkerende i Aarhus.

Derfor beder han nu byrådet om lov til at sætte gang i udbudsproces for parkeringskontrol på kommunens parkeringsarealer. Det meddeler rådmanden i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Det er for uigennemskueligt, hvad parkeringsreglerne er på de kommunale p-pladser, da det kan variere alt efter, hvilket selskab der har parkeringskontrollen – og det ønsker Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, at sætte en stoppe for.

Derfor foreslår han nu byrådet, at der skal sættes gang i udbudsproces for parkeringskontrol på kommunens parkeringsarealer.

”Det er mit klare indtryk, at selskaberne nogle gange er for ufleksible i deres måde at kontrollere parkering på. Det kan vi som kommune ikke acceptere, og det kan vi ikke tilbyde byens borgere og besøgende.

Det skal være helt ensartet og gennemskueligt i stedet for det kludetæppe der er tale om i dag. Når vi skal udarbejde kriterierne, skal vi have i tankerne, at det skal være mere enkelt at parkere sin bil i Aarhus,” siger rådmanden.

Omfatter kun visse arealer

Udbuddet kommer alene til at omfatte parkeringsarealerne ved kommunale bygninger. De parkerende vil derfor stadig kunne møde flere forskellige parkeringsselskaber og regler på de private parkeringsarealer.

Samlingen af ejendomsområdet i Teknik og Miljø, Aarhus Ejendomme muliggør en mere sammenhængende praksis på parkeringsområdet, da stort set alle parkeringsarealer ved kommunale bygninger nu hører under Teknik og Miljø.

Der er udarbejdet en foreløbig kortlægning af i alt 52 eksisterende aftaleforhold med seks forskellige private firmaer. Der er stor variation i aftalerne – både i forhold til formål, indtjening og vilkår.

Variationen i, og det manglende overblik over eksisterende aftaler, gør det besværligt for borgere at gennemskue, hvilke aftaler, der gælder hvor, samt hvilken klageadgang, man skal bruge, hvis man for eksempel vil klage over parkeringskontrollen.

Kan mindske ressourceforbrug

Teknik og Miljø har vurderet mulighederne for henholdsvis at udbyde og hjemtage opgaven og anbefaler altså førstnævnte mulighed.

Det skyldes, at man ved et udbud kan minimere det kommunale ressourceforbrug på blandt andet rekruttering og organisering.

Parkeringskontrollen på kommunale veje vil også fremover blive varetaget af kommunens cityassistenter og bliver ikke berørt af udbuddet.

Hvis byrådet godkender indstillingen om at sende parkeringskontrollen i udbud, skal Teknik og Miljø udarbejde en række kriterier, der skal danne grundlag for udbuddet, og som byderne skal leve op til for at komme i betragtning.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.