Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vær opmærksom: Ramper i stort motorvejskryds ved Aarhus lukkes

Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet

I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej rundt om Aarhus skal der lægges ny asfalt i hele det ombyggede motorvejskryds ved Aarhus V.

Først lægger man asfalt på de østvendte motorvejsramper, og dernæst de vestlige. Motorvejsramperne er alle de vognbaner, som forbinder motorvejskrydset på kryds og tværs.

Et firkløverkryds, som der er tale om, fordeler trafikken i mange forskellige retninger, og når Vejdirektoratet lukker op mod halvdelen af krydset på én gang, så giver det nogle længere omkørsler.

Trafikanterne skal i flere tilfælde køre i modsatte retning, før de kan vende og komme i den retning, som de egentlig skal.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

”Der er nok nogle trafikanter, som kommer til at bande lidt over vejarbejdet i Motorvejskryds Aarhus V her i løbet af sommeren, for det er generende, at vi spærrer. Men vi er nødt til at få udført arbejdet.

Og ved at lægge arbejdet hen over sommeren, generer vi de mange daglige pendlere på strækningen mindst, og derfor har vi valgt, at gøre det nu,” fortæller projektchef Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet.

Vær opmærksom: Ramper i stort motorvejskryds ved Aarhus lukkes
Omkørsler når de vestlige ramper i Motorvejskryds Aarhus V er spærret.

Motorvejsramper spærres

I første omgang bliver hele den østlige del af motorvejskrydset spærret. Det sker fra søndag den 29. juni klokken 20:00.

Motorvejsramperne på den østlige side af E45 vil være spærrede frem til 21. juli.

Dog vil forbindelsesrampen mellem E45 i nordgående retning og logistikparken åbne igen allerede den 7. juli.

Vær opmærksom: Ramper i stort motorvejskryds ved Aarhus lukkes
Omkørsler når de vestlige ramper i Motorvejskryds Aarhus V er spærret.

Når de østlige ramper i Motorvejskryds Aarhus V igen er åbne, spærres de fire motorvejsramper som ligger på den vestlige side af E45.

Motorvejsramperne vest for E45 i firkløverkrydset vil senest åbne igen mandag den 11. august, klar til morgentrafikken.

Beskrivelse af omkørsler ved spærringer af motorvejsramperne øst for E45:

Fra E45 nordgående mod vest ad Herningmotorvejen: Kør videre ad E45 til <47> Tilst, hvor du kan vende og køre sydpå og tage forbindelsesrampen mod Herning ved Aarhus V.

Fra E45 nordgående mod øst til Aarhus V: Kør videre ad E45 til <47> Tilst, hvor du kan vende og køre sydpå og tage forbindelsesrampen mod Aarhus ved Aarhus V.

Fra begge retninger på Herningmotorvejen mod nord på E45: Kør mod syd ad E45 til <50> Hørning, hvor du kan vende og fortsætte nordpå.

Beskrivelse af omkørsler ved spærring af de vestlige motorvejsramper:

Fra E45 sydgående mod vest ad Herningmotorvejen: Kør videre til <50> Hørning, hvor du kan vende og køre nordpå, og køre mod Herning ved Aarhus V.

Fra E45 sydgående mod øst til Aarhus: Kør videre til <50> Hørning, hvor du kan vende og køre nordpå, og køre mod Aarhus ved Aarhus V.

Fra begge retninger på Herningmotorvejen mod syd på E45: Kør nordpå ad E45 til <47> Tilst, hvor du kan vende og køre mod syd.

Kilde: Vejdirektoratet

En milepæl for projektet

Det er en milepæl for hele projektet med at udbygge E45 Østjyske Motorvej rundt om Aarhus, at man nu kan lægge sidste hånd på det store firkløverkryds ved Aarhus V.

”Jeg beklager de gener, som sommertrafikanterne kommer til at opleve i Motorvejskryds Aarhus V.

Og jeg håber, at de finder ferietålmodigheden frem og får en god sommer, selvom de måske lige må en tur nordpå for at komme sydpå – eller omvendt,” slutter Robin Højen Madsen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.