Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hvem fortjener en statue?: Ny rapport udpeger 100 danske kvinder

3ef20641-a24a-4933-a8c5-431e9470a04a
Skuespiller Ghita Nørby sammen med forfatteren og journalisten Lise Nørgaard ved indvielsen af en statue for hende i Roskilde i 2010. Foto: Mogens Engelund.

Asta Nielsen, Tove Ditlevsen og Margrethe 2. har sat markante spor i Danmarkshistorien – men i det offentlige rum er de stort set fraværende.

Statuer af navngivne kvinder er nemlig stadig undtagelsen snarere end reglen.

Faktisk er det kun hver tiende statue i Danmark, der forestiller en kvinde, men det ser ud til at ændre sig nu.

En ny rapport fra et udvalg under Kulturministeriet, forankret på Aalborg Universitet, rækker nemlig en hjælpende hånd ud til landets beslutningstagere.

Rapporten ”Flere kvinder i kunsten i det offentlige rum” dokumenterer ikke blot den historiske skævhed, men leverer også en liste over 100 kvinder med særlig national betydning samt en database med næsten 3.000 biografier fra alle dele af landet.

De er tænkt som et praktisk værktøj til kommunalbestyrelser, byplanlæggere og andre, der mangler inspiration til statuer og til navngivning af bygninger, pladser og veje, skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Vil afsætte 10 millioner kroner

I forbindelse med, at rapporten i dag er offentliggjort, har regeringen besluttet at afsætte de første penge i en pulje under Statens Kunstfond, som kan søges til lokale projekter og virkelyst. 

Kulturministeriet vil hurtigst muligt oversende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg med en indstilling om at afsætte 10 mio. kr. fra de kulturelle udlodningsmidler til medfinansiering af nye statuer.

Indstillingen skal godkendes af Finansudvalget, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

”Nu har vi fået udvalgets uafhængige bud på betydningsfulde kvinder i danmarkshistorien, og jeg vil opfordre kommuner, erhvervsliv, fonde og andre gode kræfter til at søge inspiration i listen og databasen, hvis man lokalt ønsker at opføre statuer.

Jeg synes næste generation fortjener at vokse op i et land, hvor der ikke er flere fabeldyr og heste, end betydningsfulde kvinder når man vandrer rundt i bybilledet,” siger kulturminister Jakob Engel Schmidt (M).

Der vil være flere krav, der skal opfyldes for at ansøge. Puljen skal eksempelvis anvendes til at opføre statuer af konkrete historiske eller nulevende navngivne kvinder.

Den kan søges bredt, men der er krav om medfinansiering på 50 pct. Der kan også søges midler til opførelse af statuer af kvinder, der ikke er på Aalborg Universitets liste eller database. 

“Vigtigt, at vi diskuterer det”

På rapportens top 100-liste finder man f.eks. kongehusets stammoder Thyra Danebod (død 935), kvindesagsforkæmper Matilde Bajer (1840-1934) og Danmarks første kvindelige nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen (1940-2025).

Der er også fundet plads til nulevende kvinder som politikerne Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard, håndboldspilleren Anja Andersen og musikeren Anne Linnet.

Udover de mange navne leverer rapporten bud på, hvor statuerne med fordel kan opstilles.

Hvem fortjener en statue?: Ny rapport udpeger 100 danske kvinder
Julie Rokkjær Birch, medforfatter og direktør i Den Gamle By.

“Det har været en utrolig spændende og overvældende opgave, som vi er gået meget ydmygt til.

Der er en historisk skævhed i, hvem der er repræsenteret i det offentlige rum, og det former vores syn på, hvem der har skabt det Danmark, vi kender i dag.

Det er vigtigt, at vi diskuterer det, og vi har nu lavet et inspirationskatalog, som vi håber, giver næring til en god debat om, hvordan vi udsmykker, former og navngiver i vores fælles offentlige rum,” siger Julie Rokkjær Birch, medforfatter og museumsdirektør i Den Gamle By i Aarhus.

Har fået flere tusinde forslag

For at sikre listen en bred forankring, har udvalget rakt ud til danskerne og bedt om deres bud. Det resulterede i hele 3.834 forslag fordelt på over 500 forskellige kvinder.

De 15 navne, der fik flest stemmer fra offentligheden, blev automatisk sikret en plads i top 100-kataloget som udtryk for den danske befolknings væsentligste forbilleder.

Flere kvinder i kunsten i det offentlige rum

Den nye rapport består af to dele:

Top 100: De nationale fyrtårne. En kurateret samling af 100 markante kvinder, hvis livsværk har en så stor og national betydning, at de tilhører Danmarks fælles historiske kanon. De er udvalgt med henblik på at kunne hædres flere steder og overalt i landet – uafhængigt af deres føde- eller virkested.

Databasen: Et lokalt værktøj og fagligt opslagsværk. Databasen indeholder 2.923 kvindebiografier i et samlet søgemodul. Modulet giver kommunalpolitikere, byplanlæggere og historieinteresserede borgere mulighed for at lave søgninger med relevans for de enkelte af Danmarks kommuner eller inden for forskellige erhvervsområder.

Du kan se hele rapporten her og gå på opdagelse i databasen her

Men også mange af de øvrige forslag blev indlemmet efter en faglig vurdering.

“Vi er meget taknemmelige for det overvældende engagement, og på vegne af udvalget vil jeg gerne sige særligt tak til alle jer, der har bidraget.

Det viser, at det betyder noget for os, og at danskerne har en stor lyst til at se vores nationale identitet afspejlet mere nuanceret i bybilledet,” siger Poul Duedahl, formand for udvalget og historieprofessor ved Aalborg Universitet.

I Danmark har vi indtil vider kun 43 statuer af kvinder med historisk betydning, mens der tilsvarende er 484 statuer af mænd.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.