Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Økologisk Landsforening: Regeringen baner vej for mere økologi i Danmark

Af anders@sommersangdigital.dk

Økologisk Landsforening glæder sig til, at mange nye økologiske kollegaer nu har mulighed for at lægge om til økologi. Regeringen og DF har sikret 315 mio. kr. til omlægning af 41.000 hektar til økologi. Økologer krydser fingre for, at innovations- og markedsindsatsen kan fastholdes i de aktuelle finanslovsforhandlinger.

 

Økologisk Landsforening roser regeringen og Dansk Folkeparti for aftalen, der sikrer midler til omlægnings- og miljøstøtte til nye økologiske landmænd og arealer. Næsten 1.000 landmænd har søgt om støtte til bl.a. den periode, hvor landbrugsarealer lægges om til økologi. Først på tredje år kan øko-varer sælges som økologiske.

 

Det var ikke nogen let opgave at samle omlægningsmidler til de store arealer, der kommer nu. Vi tager hatten af for, at det er lykkedes miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Dansk Folkeparti. Sammen med forbrugernes store interesse gør det, at vi kan byde mange nye økologer velkommen, ligesom mange økologer kan starte nye produktioner, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og fortsætter: Vi krydser fingre for, at de fortsatte forhandlinger om den fremtidige økologiske innovations- og markedsindsats ender lykkeligt for økologi. Økologi er en meget vidensintensiv produktion, og det kræver både udvikling og forskning. Samtidig har de relativt få midler til økologiske eksportindsatser, innovation og forbrugeroplysning været med til at gøre Danmark til verdens førende på økologi.

 

Fortsatte forhandlinger om økologisk innovation, markeds- og forskningsindsats

Regeringer af flere politiske farver og en stribe vækstteams og kommissioner har peget på økologi som ægte grøn vækst. En jobskaber i landdistrikterne og en drivkraft for nye grønne løsninger. Vi håber, at partierne i de aktuelle forhandlinger om FL 2018 kan fastholde investering i økologisk vækst- og innovationsarbejde, som ellers løber ud næste år. Vi har vist, at de investeringer giver godt igen ift. miljø, nye klima- og dyrevelfærdsløsninger, rent drikkevand og grønne jobs. Dansk økologipolitik har været med til at gøre Danmark til førende økologination, siger Per Kølster.

 

Økologi kræver nye viden

Erhvervsteamet har også anbefalet en stærk økologisk forskningsindsats. Bevillinger til økologiforskning er gået fra 60-70 mio. kr. årligt over flere år i 00’erne, og gennemsnitsniveau på ca. 35 mio. kr. årligt til 10-20 mio. de senere år. Det er meget positivt, at regeringens forslag til finansloven indeholder 25 mio. kroner til økologiforskning. Og vi håber, at de aktuelle forhandlinger om forskningsreserver kan hæve det til niveauet i tidligere år. Den grønne omstilling kræver ny viden. De økologiske landmænd har behov for ny viden og løsninger. Vi håber på, at Danmark kommer i front igen med øko-forskning, siger Per Kølster.

 

Del artikel

Andre læser også