Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vilde tal: Så mange krydstogtgæster har besøgt Aarhus i år

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Aarhus Havn
Foto: Aarhus Havn

Da AIDAmar sejlede ind under solopgangen her til morgen, var der tale om årets sidste krydstogtanløb i Aarhus.

Dermed er der netop sat punktum for en rekordsæson.

60 krydstogtskibe har i løbet af året lagt til kaj i Aarhus Havn og bragt ikke færre end 56.000 besætningsmedlemmer og endnu flere gæster med sig.

Sætter ny rekord i Aarhus

I alt har 190.000 krydstogtgæster besøgt Smilets by i løbet af 2024, og det er ny rekord. Det skriver VisitAarhus i en pressemeddelelse.

Til sammenligning blev der sidste år taget imod 142.000 gæster fordelt på 66 skibe.

Vilde tal: Så mange krydstogtgæster har besøgt Aarhus i år
Foto: Aarhus Havn

”Vi ser med stor glæde tilbage på en vellykket krydstogtsæson med flere krydstogtgæster i Aarhusregionen end nogensinde før.

Vi gør en stor indsats for at give gæsterne en varm velkomst og klæde dem på til alt det, de kan opleve i vores destination. De frivillige ReThinkers står klar med flag, smil og smagsprøver, alt imens vores informationsmedarbejdere står klar med råd og vejledning.

Alt sammen skal være med til at sikre et godt besøg og skabe lyst til at komme tilbage og opleve endnu mere,” lyder det fra Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

I år har hvert krydstogtskib i gennemsnit haft over 1.000 flere gæster med sammenlignet med sidste år, og belægningsgraden når da også nye højder med knap 90 procent.

Tyskerne topper listen

Samlet kan der tælles flere end 130 forskellige nationaliteter blandt årets krydstogtgæster – mod 120 sidste år – og ikke overraskende er det primært tyskerne, der fylder passagerlisterne.

Faktisk har der været mindst én tysker ombord på samtlige anløb i år, og de udgør samlet 77 procent af årets krydstogtgæster.

”Uanset nationalitet er det altid en lige stor fornøjelse at byde krydstogtgæsterne velkommen. Men det er selvfølgelig ekstra glædeligt at se, at vores indsats rettet mod vores nabolande giver pote.

Vi tror på, at der er stor sandsynlighed for, at netop de vender retur, når først de har fået en forsmag på alt det, Aarhusregionen har at byde på,” siger Pia Lange Christensen.

Vilde tal: Så mange krydstogtgæster har besøgt Aarhus i år
Foto: Aarhus Havn

Den øvrige top 3 udgøres af amerikanerne og englænderne, der står for henholdsvis 8 og 7 procent.

En gennemgang af passagerlisterne viser desuden, at der som noget nyt har været hollændere ombord på 52 ud af årets 60 skibe.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien