Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

Af Line Ingwar Karlsen

Hvor spiser man god frokost i Vejle, eller på vejen mellem Aarhus og København. Et spørgsmål jeg ofte får. Mit første, og stensikre svar er altid, Remouladen på havnen. Restauranten er på mange måder sin egen. Jeg har spist der flere gange, og er aldrig blevet skuffet. Og det blev jeg heller ikke denne gang. Det er som om, at Remouladen bliver bedre og bedre for hver gang. Deres nye køkkenchef, Daniel McBurnie, kom fra en stilling som souschef på Marchel på d’ Angleterre. Det har han øjensynligt ikke taget skade af, for han har formået at løfte Remouladens frokost endnu højere i niveau, end den var i forvejen.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

For filan, hvor var der mange gæster

Remouladen er et sted for alle. Her blev langsom fuldt hus den torsdag, vi var forbi. Med en 80 – 90 pladser er det da meget godt gået. Det fortæller blot, at folkene på Restaurant Remouladen har knækket koden. Der er efterhånden en del, som vælger at holde møde der – ikke kun forretningsfolk. Det er der nok mange grunde til. Ingen tvivl om at maden trækker, men også det at køkkenet er effektivt og har styr på tiden. Der er også en del gratis parkeringspladser, hvilket ikke er uvæsentligt.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

Ethvert valg er, desværre, også et fravalg

Der var ni stykker på smørrebrødssedlen. Og med tre stykker per person, hvilket passede til voksne mænd, så er der dømt valg – og fravalg. Smørrebrødssedlen er af den gammeldags type, men smørrebrødet er ikke gammeldags. Det er moderne og i Adam Aaman-genren, og omend det er en del bedre i min optik. Der er tre slags brød at vælge mellem på Remouladen. Nybagt og hjemmebagt. Palæo, rugbrød og hvidt/lysere brød kan der vælges mellem.

 

Underspillet, som man kun kan i provinsen

Det blev til kryddersild fra Christiansø med æbler, skalotteløg, puffede kapers og sennepscreme. Knivskarp sild, fast i kødet og hvor sennepscremen var som skabt til silden.

Kryddersild Aarhus Update

En færøsk røget laks med peberrod på skyr, svagt syltet æble, fennikel og vild brøndkarse på toppen. God mør, harmonisk og laksesmagen blev, heldigvis, ikke banket ihjel af peberroden.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

 

Så kom der nye danske kartofler

Sprød smørstegt rødspættefilet med håndpillede rejer, hjemmerørt remoulade og brændt citron. En stor omgang, hvor den tykke rødspætte udfyldte rollen som diva.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

Nye danske kartofler, radiser, bacontern og en ramsløgscreme. Nye danske kartofler er høj klasse. Et smukt stykke, hvor kartoflerne fik opmærksomheden.

Nye danske kartofler Aarhus Update

Perfekt krydret rullepølse

Roastbeef af okseinderlår med syltede agurker, sprøde løg og peberrodsmayo. Selvom vi var på Remouladen, havde de undladt det på roastbeefen. Men det gjorde nu ikke noget, for de syltede agurker og peberrodsmayoen tog fint over.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

En hjemmelavet rullepølse med en mild sennepscreme, rødløg og sky er svær at gå uden om. En vinder, som jeg kun har smagt bedre hos Jens Munch i Skagen. Godt gået af Remouladen.

Hjemmelavet rullepølse - Aarhus Update

Øl og smørrebrød hænger sammen, velvidende at man sagtens kan drikke vin til. Øllet var fra De Jyske Bryghuse. Deres økologiske pilsner og Klassik er ganske gode ledsagere til smørrebrødet. De fås på fad, og til 38 kroner stykket, kan man i hvert fald ikke påstå, det er dyrt.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

Gæstebud når det er bedst

Betjeningen spillede godt sammen, selvom der var fuldt hus. Vi fik bord med det samme, men vi havde også bestilt på Dinnerbookings website, så det var klar, da vi ankom. Vi manglede på intet tidspunkt noget. Tjeneren præsenterede maden – og det havde han fuldstændig styr på. Vi manglede på intet tidspunkt noget.

Drømmen af en frokost, som aldrig fejler, spises i Vejle

Tænk sig, hvis den her frokost blev serveret i København?

Hvad ville de københavnske madanmeldere, hvis de havde forvildet sig til Jylland, skrive om Remouladen? Topkarakter ville maden sikkert få, men de ville også gå i selvsving over alle de lokale råvarer, selvom man på de her kanter, altid har brugt gode lokale – og hjemmedyrkede råvarer. Det er vist bare det, man i Vejle kalder sund fornuft. Betjeningen på Remouladen praler ikke og fortæller ikke om, hvor gode de er. Det ligger ligesom ikke til dem. De er mere jordnære på den måde, som skaber tryghed. Udsigten, man har på Remouladen, er storslået. Vejle Fjord, Vejlefjordbroen, de store skove, lystbådene – og hvis du vender dig lidt, kan du også se den arkitektoniske bygning “Bølgen”, som er tegnet af Henning Larsen.

 

Regningen

6 stykker smørrebrød, fire øl, en varm chokolade, en kaffe og to omgange petit fours kostede i alt 843 kroner. Det er helt igennem fair. En god jysk pris, kan du sige. Når du så oven i det lægger en vanvittig god betjening til, så var oplevelsen hele turen værd – og mere til.

 

Hvorfor skal du besøge Remouladen?

  • De gode folk på Restaurant Remouladen formår at lave helt forrygende god mad. Der er snorlige præcision, smag, og alt på brødet har en berettigelse. Størrelserne er ikke vulgære store, men du bliver helt sikkert mæt.

 

  • En trio, som spiller godt sammen, ses tydeligt. Restaurantchefen, Kåre Jonassen, direktøren Daniel Bro Schmidt og den nye køkkenchef Daniel McBurnie har bevist, at kursen er lagt. Ingen slinger. De har formået at holde fast i, men også videreudviklet Remouladen, så den i dag er en af egnens mest eftertragtede restauranter. Det ses, blandt andet ved, at der næsten altid er fuldt hus, selv først på ugen.

 

  • Hvis du er på vejen mellem Aarhus og København, så er det sikre, at spise din frokost i Vejle. Sådan er det. De formår om nogen, at lave mad som smager godt, uden at det tager en krig. Du kan spise to stykker smørrebrød på under en halv time her, hvis du vel at mærke siger til personalet, at du har den tid. Hvis du én gang har været på Remouladen, vil du huske det. De gør det godt, uden det store ståhej. En kæmpe anbefaling herfra er kun på sin plads.

 

Restaurant Remouladen

Stævnen 55
7100 Vejle
Telefon: +45 75 73 83 00
Website: 
Åbent alle ugens dage

[mappress mapid=”741″]

Del artikel

Andre læser også