Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det rene vanvid – Koch amok på havnekajen

Af Line Ingwar Karlsen

Nogle rammer den rent. Det gjorde brødrene Koch for en del år siden med deres “Det Glade Vanvid”. De var de første i Aarhus, som slog sig op på veltilberedt mad og alt det, du kan drikke for en fast pris. Siden er de blevet kopieret. Sådan er det. Men originalerne på havnen kan stadigvæk. De holder et sjælden set stabilt niveau. Ingen slinger i valsen. Jeg har sagt det før – og siger det gerne igen. 495 kroner for en aften med det hele er byens bedste value for money i kategorien en god aften uden så meget snak og mange bekymringer. Du kommer klokken 18.30, og 21.30 eller deromkring er middagen slut.

Det Glade Vanvid

Fuldt hus – næsten hver dag

Det er velkendt, at der er nogle dage først på ugen, hvor restauranterne er tomme. Sådan har det altid været, men det ser ud som om, problemet bare bliver større. Derfor er det også tankevækkende, at Det Glade Vanvid stort set altid har fulde lokaler. Brødrene på havnen har forstået, hvordan man fylder en restaurant hele ugen.

en-fuldendt-aften-paa-det-glade-vanvid_

På vin og brød

Da prisen for en aften er sympatisk grænsende til billigt, så er der et par ting, som er anderledes. Du skal selv hente dit brød, vin og vand. Det står på et stort bord midt i lokalet. Logistikken er der tænkt over. Du kan komme til fra flere sider. Så der er ikke meget kø. Grunden til, at prisen er så lav, er, at du selv skal hente lidt. I grunden fint nok, for så kommer du også i snak med andre gæster, som du ikke ville, hvis du bare sad ned hele aftenen.

broed-og-olie-hos-det-glade-vanvid

Hold nu kaje, hvor det smagte

Mange slår sig op på, deres mad er hjemmelavet. Det gør de ikke hos Kocherne. Her er det bare en selvfølge. Som starter stod den på syrlig okseterrin med rygeostcreme, sød sennepspickles, ristet rugbrød med dild og bulls blood salat (rød og sød salat). Terrinen var presset fint, med en syre som for alvor tog kegler. Forrygende flot servering.

forret-paa-det-glade-vanvid_

Anden ret var pocheret æg med koldrøget mørksej og en jordskokkepure. En luftig hønsecreme. Edamamebønner. Syltede tranebær, safransyltede æbler, koldrøget mørksej, rød skovsyre, estragon og fuglegræs.

pocheret-aeg-med-koldroeget-moerksej-og-en-jordskokkepure

Ikke så meget snak

Mørbrad af krogmodnet gris og cremet sky med perleløg, bacon og persille, grov bønnekompot med rosmarin og granulerede jordnødder, bagt pastinak med ”sourcream and onion”, confiteret citronskal og karse, flæskesvær, brøndkarse og rød mizuna salat. Kødet var saftigt og mørt.

moerbrad-hos-det-glade-vanvid

Solbær og blommer

Chokoladekage og blommecoulis, vaniljesyltede blommer, solbærmousse, solbærsorbet, lakrids, havregrynscrumble, lemongrass og sprød nougatine. Umiddelbart mange elementer, men den smagte forrygende. Eneste anke er, at jeg efterhånden er træt af lakrids. Men nu var den der jo, og den passede godt til de mørke bær. Smukt og mættende.

desserten-paa-det-glade-vanvid-paa-havnen-i-aarhus_

Betjeningen – enhver gæsts drøm

De udstrålede overskud, og var hurtig med råd og vejledning med drikkevarerne. Betjeningen var forrygende gode og oppe i gear. Deres opgave var, at servere maden og hygge om gæsterne. Det gjorde de. Der var en sjælden opmærksomhed, selvom vi nok sad snart 120 gæster i lokalet.

Det glade vanvid

Behagelig vin – som smagte godt

Der var vine fra amerikanske Don’s Lodi Red, Riesling fra Dr. Deinhard, Domaine Le Clos des Lumiéres, Diemersdal – Matys Sauvig, portvin og avec til kaffen. Da vinen er med i prisen, så drikkes her mere vin, end man ofte ser på restauranter på det her niveau. Mentaliteten er, at man skal have noget for pengene. Og det får du også – mere end rigeligt. Selvom der bliver drukket meget vin, så har Kocherne formået, at finde nogle vine med bredde, og som de fleste kan lide. Man vælger jo selv, hvad man drikker. Og man kan smage på vinene, inden man skænker helt op. Der er 10 vine på Det Glade Vanvid, og jeg vil påstå, at du kan finde en vin, som passer til dig.

lidt-vin-paa-det-glade-vanvid-paa-havnen-i-aarhus_

Vurdering

Brødrene Koch kan noget, som så mange andre ikke kan. Sådan er det. De har om nogen fundet ud af, hvad aarhusianerne vil have. Maden var forrygende god. Både med smag, teknisk smukt udført og store portioner. Vi blev mere end almindelig mætte. Betjeningen var sød, smilende og havde i den grad fokus på gæsterne. Til prisen, har jeg svært ved at forestille mig noget bedre i Aarhus. Konceptet er til at forstå. Ingen slinger i valsen. Man kan lide det eller ej. Tre timer er ganske fint til fire serveringer plus kaffe og avec. En helt igennem vellykket aften. Oplevelsen var til prisen det rene vanvid. Anbefalingen herfra er en af de helt store. Hvis du ikke har spist hos Kocherne på havnen, så prøv det. Du vil ikke fortryde det!

det-glade-vanvid

Det Glade Vanvid

Pakkerivej 2b
8000 Aarhus C
Telefon: +45 87 42 01 23
Website:

 

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

ERHVERVSLIVET HAR OGSÅ FÅET ØJNENE OP FOR PARKPARK

Læs artikel

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien