Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Restaurant ændrer koncept: Få steak og fritter ad libitum for 200 kroner

Margrethegaarden-i-Aarhus-C-11-1024x768

Der er sket noget nyt i den hyggelige baggård i Frederiksgade, hvor Margrethegården Bistro & Bar tidligere holdt til.

Stedet har nemlig skiftet koncept og sat kursen i en helt ny, mere enkel retning.

Nu er det under navnet MG Steaks & Fries, at gæsterne bliver budt indenfor, og her er fokus skåret helt ind til benet: steaks af rib eye, fritter og hjemmelavet bearnaise. Og alt det du kan spise, for kun 200 kr. i hele juli. Herefter er prisen 275 kr.

Én ting, gjort ordentligt

Siden januar har stedet holdt lidt lav profil, mens der er blevet skiftet ud i køkkenet og arbejdet på den nye retning. Ifølge ejer af stedet, Kenan Jensen, handler det nye koncept først og fremmest om at holde det simpelt.

“Vi har fokuseret på at lave én ting rigtig godt,” fortæller han.

Det betyder, at menuen nu især kredser om ribeye med fritter og hjemmelavet bearnaise, som tidligere har været en af de retter, stedet har fået allerbedst respons på. Og netop den feedback blev startskuddet til det nye koncept.

“Det er noget, vi har gået og drømt om i lang tid. Vores ribeye er noget af det, vi har fået bedst feedback på tidligere, og jeg er selv kæmpe fan af retten – det er jo noget, de fleste kan forstå og lide,” siger Kenan Jensen.

Foruden steak frites kan man også få cæsarsalat og pankorejer, men det er tydeligt, hvad der spiller hovedrollen.

Restaurant ændrer koncept: Få steak og fritter ad libitum for 200 kroner

Cocktails og stemning er stadig en stor del af oplevelsen

Selvom maden nu er blevet langt mere fokuseret, betyder det ikke, at stedet har lagt resten af sin identitet bag sig.

Margrethegården har i forvejen gjort sig bemærket på både stemning og drinks, og den del lever videre i det nye setup.

Og når aftenen skrider frem, er det stadig meningen, at middagen skal kunne glide over i cocktails, musik og mere livlig stemning.

“Vi går stadig rigtig meget op i cocktails og vinkort. Senere på aftenen kommer der DJ og mere stemning,” fortæller Kenan Jensen.

Det er også dét, der gør MG Steaks & Fries til mere end bare et sted, hvor du går ind og spiser. Her er stadig ambitionen om at skabe en aften, hvor både mad, vin, cocktails og stemning spiller sammen.

Lige nu har MG Steaks & Fries åbent onsdag til lørdag.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.