Unge skud på menuen: Restaurant inviterer til Asparges Festival


Kalenderen siger juni, og sommeren er nu officielt landet.
Det fejrer Restaurant Mellemrum ved i 5 dage at sætte asparges på menuen.
“Nu serveres der endnu flere lækre asparges på Restaurant MellemRum!
Vi har sammensat en lækker menu med hele 3 retter med asparges samt en lækker sød dessert med rabarber,” skriver restauranten på sin hjemmeside.

Intet skriger sommer som friske unge skud fra aspargesplanten, og med festivalsmenuen på Mellemrum har du nu chancen for at nyde dem i flere afskygninger.
Glæd dig til grillede hvide asparges samt marinerede og dampede grønne.
Menuen er:
Grillede hvide asparges med skummende asparges veloute, citruskaviar og purløgsolie
Marinerede grønne asparges med æggecreme samt sauce vierge
Unghanebryst med dampede grønne asparges, palmekål og nye løg samt sauce supreme
Rabarber fromage med hvid chokoladecreme, verbena iscreme og syltet rabarber
Prisen for de 4 lækre retter er 400 kroner – vil du have et glas vin til hver ret, løber det op i 650 kroner.
Du kan bestille bord til Asparges Festival lige her
Hvad: Asparges Festival
Hvor: Restaurant Mellemrum
Hvornår: 7. til 11. juni