Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gentager succesen: Kendt restaurant inviterer til ‘Strik og drik’

Af Redaktionen
Foto: Spiselauget
Foto: Spiselauget

Selvom foråret er over os, skal det ikke forhindre os i at finde strikkepindene frem.

Spiselauget byder nemlig igen på en række strikkerelaterede events i løbet af foråret og sommeren i deres strikkeklub ‘Strikkelauget’. Det kan være alt fra ‘Strik og drik’ til workshops for nybegyndere.

“Strikkelauget er for alle, og du er velkommen uanset alder, og uanset om du er erfaren strikker, aldrig har strikket før eller er et sted midt i mellem.

Du kan komme sammen med dine venner eller alene. Vi skaber rammerne for en hyggelig aften, hvor man kan komme og hygge sig med sit yndlings garnprojekt i samvær med andre,” lyder det fra den nye strikkeklub.

Gentager succesen: Kendt restaurant inviterer til 'Strik og drik'
Foto: Spiselauget

En aften med strik og portvin

Den 17. april skal der smages bobler, og her kan du opleve en vinsmagning i skøn forening med strikkehygge, hvor du vil blive præsenteret for tre vine i løbet af aftenen.

Den 15. maj skænkes der rosé i glassene og den 22. juni står den på smagning af æblecider.

Til at stille den lille sult bliver der serveret lette snacks. Vinene smages løbende, mens du slår masker op til den helt store guldmedalje.

Falder en af vinene lige i din smag, har du endda mulighed for at købe den med hjem til en rigtig favorabel pris.

Prisen for at deltage er 150 kr. for vinsmagning, snacks og to timers strikkehygge.

Hvad: Strik og drik
Hvor: Spiselauget på Godsbanen
Hvornår: Den 17. april, 15. maj og 22. juni kl. 19-21

Du kan blive medlem af Strikkelaugets Facebookgruppe lige her, hvor du også kan læse mere om strikkeklubben og de enkelte events.

Del artikel

Andre læser også