Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Leverer på ‘internationalt niveau’: Ny Aarhus-restaurant i spil til at vinde stor pris

Foto: Restaurant Opulent
Foto: Restaurant Opulent

Hvert år samles den danske restaurationsbranche til White Guide Award, der hylder landets bedste restauranter, kokke og sommelierer.

I denne uge løber den gastronomiske prisuddeling af stablen for 11. år i træk – og selvom de københavnske restauranter dominerer listen over nominerede, er flere aarhusianske spisesteder også i spil til at vinde priser.

Restaurant Opulent og Bar Piatto er nye på den aarhusianske madscene, men begge har allerde nu imponeret i en sådan grad, at de er nomineret til hver deres pris.

Det meddeler White Guide.

“Stolte og dybt taknemmelige”

Opulent udgør sammen med Pearl og Udtryk de tre nominerede til prisen Årets Nye Restaurant, der “gives til en nyåbnet ambitiøs restaurant, der i stilfulde omgivelser, god stemning og med højt serviceniveau mestrer at levere et eget smagsudtryk på internationalt mesterklasseniveau og kompetent matche maden med drikkevarer”.

Og det vækker naturligvis begejstring hos restauranten i Guldsmedgade.

“Vi er både stolte og dybt taknemmelige. Det betyder alverden for os – tak til vores fantastiske gæster og vores dedikerede team, der hver dag skaber magien i restauranten.

Vi glæder os til at fortsætte rejsen her i hjertet af Aarhus C,” lyder det fra Restaurant Opulent.

Smag for skillingen

Blandt de nominerede til prisen Årets Smag for Skillingen finder man Bar Piatto, der slog dørene op i Mejlgade i april.

Prisen vindes af en restaurant, der præsterer at servere mad, matche drikkevarer, yde service og værtskab samt skabe stemning og miljø i mesterklasse til en pris, hvor alle kan være med.

For at vinde skal Bar Piatto slå Ma Cuisine og Svogerslev Kro.

White Guide er Nordens førende restaurantguide og har siden starten sat fokus på gastronomisk kvalitet, innovation og bæredygtighed.

Guiden bygger på omfattende testbesøg og vurderinger af restauranter i hele landet og fungerer som et uafhængigt kompas for både gæster og branchefolk.

Der uddeles i alt 9 forskellige priser ved uddelingen, der finder sted 17. november 2025.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.