Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Restaurant Pondus – En lillebror ved åen

Af Jan L. Pedersen

Dansk bistro er ordene om den nye Pondus ved åen. Bag de store stilladser, godt gemt bag de store bannere – og trækasserne med grønkål, ligger lille Pondus trygt og godt. Restauranten er ikke stor, der er plads til små 30 gæster. Målet er da heller ikke størrelsen, men at skabe en hyggelig lille bistro med fokus på økologi og friske danske råvarer.

Louise og René Mammen på Restaurant Pondus i Aarhus

Hr. og Fru Mammen og deres lille ny Pondus

Ejerne er Louise og René Mammen, der også driver Substans. Det er snart otte år siden, de åbnede Substans i Frederiksgade. Ind imellem kom der to børn. Så måske har de kedet sig lidt på det sidste. For nu er det blevet til en dansk bistro ved åen. Vi var der på tredje åbningsdag. Normalt er der en del, som ikke fungerer, når et spisested er nyåbnet. Men vi fandt overhovedet ingen kritikpunkter, hvad angår mad, vin, betjening og indretning. Det eneste, man kan kritisere, er facaderenoveringen, men det ser man jo ikke, når man er i lokalet. Ellers virker det hele gennemtænkt og planlagt. Så vi kan ikke engang sige, at et eller andet bliver bedre med tiden, for det hele var i orden.

Restaurant Pondus ved åen i Aarhus

Enkel og skarp frokost

Idéen er at holde menukortet enkelt. Der er altid en fem – seks retter at vælge mellem. Priserne starter ved 65 kroner for en ret. Snacks koster 40 kroner. Tre retter for 250 kroner.

Menutavlen på Restaurant Pondus

Der er syv forskellige retter plus dagens treretters på menutavlen. Det giver ti retter i alt. Det er, hvad der er. Men det er også rigeligt at vælge mellem. Snack koster 40 kroner. Her er det rørt hanekylling og purløg.

Rørt hanekylling som snacks på Restaurant Pondus

Tre forretter at vælge mellem

Valget af forret var simpelt. Det blev Fynsskinke med grillet gulerod og brunet smør. Skinken var mør som smør. Så det var lige før, der var to gange smør. Som tilbehør til forretten, var der frisk lun brød og saltet smør. Størrelsen var pæn stor, og billig i forhold til den kvalitet, der ligger på tallerknen. De grillede gulerødder var i referenceklassen. Hold op der var smag og bid i. Det tegner godt med sådan en start.

Fynsskinke med grillet gulerod og brunet smør på Pondus i Aarhus

Den foreslåede vin var fra Loire. En ung økologisk vin fra Domaine De Bablut. Ren Sauvignon Blanc. Dejlig let og rund. Fin læskende og perfekt til frokost.

Økologisk vin fra Domaine De Bablut på Pondus i Aarhus

Perfekt helleflynder

Hovedretten var ristet helleflynder (148 kr.). Den var på et lag af nye kartofler, sølvbeder, forskellige vilde urter og salater med en krebseskum i bunden. Den indgik ikke i den treretters menu, men kunne sagtens have gjort det. Fisken var stor og perfekt ristet. Smuk og let ret, hvor krebseskummet løfter smagen op i den allerbedste liga.

Ristet helleflynder på Restaurant Pondus i Aarhus

Vinen til Helleflyderen var rød. Igen økologisk, en Beaujolais, Régnié 2010. Flot smag. Et virkelig godt glas vin. Dog var vi i den lette genre, men klart en anbefaling især til de lette retter.

Régnié 2010 på Restaurant Pondus

Dagens dessert

Dagens menu koster 250 kroner for tre retter. Desserten indgår i dagens menu og koster 60 kroner, hvis du køber den særskilt. Men da det var friske danske blåbær, var den svær at komme udenom. Desserten i den treretters var blåbær, selvfølgelig danske, skyr med honning, bagt karamelcreme og maltknas strøet med let hånd på toppen. Prisen var 60 kroner.

Dansk blåbærdessert på Restaurant Pondus

Vin på glas er et clou

Ikke kun mad. Selvfølgelig er maden vigtig, men der er også andet i livet end mad, nemlig vin. Pondus er ligeså meget en vinbar, så du bliver ikke set ned på, hvis du kun bestiller et glas vin, tværtimod. Fokus ligger på de europæiske vine fra små producenter. De økologiske og naturlige vine, både med eller uden svovl, er i højsædet.

Bestik og vin på Restaurant Pondus

Der er altid en otte til ti vine på glas. Meningen er, at man skal prøve forskellige vine, og ikke drikke af den samme flaske igen og igen – selvom det jo ikke er forbudt at gøre. Alle glas vin koster 70 kroner. En enhedspris man kan forstå. Det er pænt store glas, man får, så det er en helt igennem fair pris, især når man tager i betragtning, at de fleste vine er økologiske eller biodynamiske. Man kan godt bare tage en ret eller lidt snacks og et glas vin.

Enkel indretning uden alt det overflødige

Hyggeligt uden det bliver for fransk-bistroagtigt. Det er som nævnt en dansk bistro, hvilket gør, den danske kultur og stil har smittet af på indretningen. Den er en smule rå og rustikt. Det er mest de blottede murstensvægge og den store menutavle, som gør rummet unikt. De gæster, vi snakkede med, følte sig, ligesom os, meget godt tilpas i lokalet. Der er noget ”her er rart at være” over det. Vi bør nævne, at der kun er et lokale på Pondus, dog med både plads og luft.

Indretningen på Restaurant Pondus

Den rolige ende med hurtige serveringer

Beliggenheden fejler ikke noget. Tværtimod er her mere ro, end ved café-bredden lidt længere nede af åen. Det gør, at Restaurant Pondus uden tvivl vil være attraktiv for dem, der mere vil være sig selv, og ikke går ud at spise for at bliver set.

Nu med grønkål på Restaurant Pondus

I vores verden er ventetiden på et spisested noget, man skal have med i sin vurdering. Ventetid eksisterer næsten ikke på Pondus. Samtlige retter blev serveret hurtigt, vi ventede ikke på noget som helst. Vores tjener spurgte både os, og de andre gæster i restauranten om, hvornår vi ville have vores mad. Dejligt med en sådan valgmulighed. Et bud er, at forretten stod på bordet efter maksimum fem minutter. Der er kun at sige, sådan skal det gøres.

Alle skal have råd til god mad

Meningen er ikke at tjene en masse penge på Restaurant Pondus, men mere at gøre det mere attraktivt at gå ud at spise. Det virker som om, Pondus har ramt niveauet. Da størstedelen af råvarerne er økologiske fra lokale producenter, skal man jo forvente en lidt dyrere pris. Tre retter, velsmagende, økologiske og veltilberedte til 250 kroner. Det er på ingen måde dyrt i vores verden.

Friske blomster og mursten på Restaurant Pondus i Aarhus

Personlighed og varme

Betjening som hos storesøster, Restaurant Substans. At man føler sig velkommen fornemmer vi med det samme. Her er samme imødekommenhed og glæde, som vi ser på Substans. Når en tjener smiler og er glad, smitter det helt naturligt af på gæsterne. Det kræver ikke så meget at være gæst på Pondus. Der er ikke så meget, du skal tage stilling til. Måske er det også der, man skal finde nerven i den danske bistro. God moderne dansk mad, serveret med den rummelige danske hygge og en smil på læben.

En indgang med økologisk grønkål på Restaurant Pondus i Aarhus

En fremtidig kæledække?

Ja, potentialet er der i hvert fald. Det er uden tvivl et køkken, som vil blive interessant at følge fremover. Især det med at forene pris, lokale økologiske råvarer, det nordiske og kreative i et så enkelt koncept. Vi ser lidt den samme stil som på Substans, men umiddelbart med større portioner, og et mere simpelt menukort og mindre plads ved borderne. Man kan få mad indtil kl. 22, mens lette retter til vinen også serveres efter klokken 22.

En anbefaling fra Byens Spiseguide, og en optagelse i vores guide over gode spisesteder i Aarhus.

Restaurant Pondus

Åboulevarden 51 st. 
8000 Aarhus C
Telefon +45 28 77 18 50 
Åben fra onsdag til lørdag fra 12.00 – 15.00 og igen fra 18.00 – 23.00. 

[mappress mapid=”84″]

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien