Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Smagen af Mellemøsten: Københavnerfavorit åbner søster-restaurant i Aarhus

I dag åbner dørene til Aarhus’ nye restaurant for alle, der elsker store smage, varme krydderier og aftener, som ikke nødvendigvis slutter, når middagen er forbi.

På Åboulevarden 32 inviterer Souk gæster indenfor til en mellemøstlig middag fyldt med ild, krydderier og kærlighed.

Bag den nye restaurant står Madklubben, der har besluttet at lukke Grill for i stedet at gøre plads til Souk.

“Souk handler om at dele maden, bordet og aftenen. Vi har skabt en restaurant, hvor du kan spise dig gennem hele det mellemøstlige køkken, uden at det bliver højtideligt,” siger restauratør, Thomas Oest, i en pressemeddelelse.

Varme, energi og kvalitet

Souk er søsterrestaurant til Bazaar i København, som i årevis har været en af byens mest populære destinationer for madelskere på jagt efter stemning og smage fra hele det mauriske køkken.

Nu bringer Souk den samme varme, energi og kompromisløse kvalitet til hjertet af Aarhus.

“Vi har længe drømt om at bringe Bazaar-energien til Aarhus – og nu er vi klar. Souk er sin egen, men en restaurant der starter med flammer i køkkenet og ender med dans ved baren, er ligesom drømmen,” fortsætter Thomas Oest.

Menuen på Souk er skabt med kærlighed til det mellemøstlige køkken og serveres family style – perfekt til at dele rundt om bordet.

Her finder du alt fra flammegrillede og hjemmelavede shawarma-spyd, håndlavede falafler og cremet hummus til saftig tagine-kylling, grillet havbars og masser af grøntsager i røgede, syrlige og krydrede variationer, ligesom der også findes Souks egne fortolkninger af klassikere som manakish, baba ghanoush, hummus, muhammara og tabouleh.

“Vi har lagt kærlighed og håndværk i hver eneste ret og virkelig arbejdet med krydderierne, smagene og metoderne fra regionen. Det er comfort food og serveret i en virkelig flot restaurant, hvis vi selv skal sige det,” lyder det fra gastronomisk chef, Peter Madsen.

Smagen af Mellemøsten: Københavnerfavorit åbner søster-restaurant i Aarhus
Foto: Madklubben

Cocktails med karakter

Man kan bestille a la carte, eller bare overlade styringen til køkkenet og komme godt rundt i kortet. Det kunne for eksempel være en Souk Tasting – 12 serveringer for 395,- pr. person eller en Souk Green Feast – 10 vegetariske serveringer for 365,- pr. person.

Der er også det klassiske Kebab Kit som fås med hjemmelavet shawarma, falafel eller kylling. Uanset, hvad du vælger, kan du krydre oplevelsen med hjemmebrygget ayran, et ambitiøst vinkort og en række signatur-cocktails.

“Vi har ladet os inspirere af mellemøstlige råvarer og krydderier – granatæble, sumak, mynte – og sat dem i spil i cocktails, der både spiller op til maden og fungerer som en fest i sig selv,” siger barchef Victor Brok.

De tæller for eksempel en tequilabaseret Dukhān, mynte-favoritten Nāʿnāʿ og en Rumman med bl.a. granatæble og sumak og den blomstrende Zahr – alle udviklet med henblik på, at de skal smage godt til Souks menu, men også senere ud på aftenen.

“Vi har udviklet et cocktailkort, der matcher krydderierne i køkkenet – intenst, friskt og med masser af karakter. Det skal være drinks, man har lyst til at blive hængende over,” fortsætter barchefen.  

Favoritterne lever videre

Åbningen af Souk betyder altså samtidig, at Madklubben Grill på Åboulevarden er lukket – restauranten havde sidste åbningsdag den 10. maj 2024.

Men fortvivl ikke.

Madklubben-teamet beretter, at dine favoritter fra Grill flytter over i menuen på Madklubben Aarhus i den gamle toldbygning, hvor de vil få nyt liv side om side med de klassiske Madklubben-retter.

Souk åbner i dag fredag den 30. maj. Du finder restauranten på Åboulevarden 32.

Hvad: Souk åbner i Aarhus
Hvor: Åboulevarden 32
Hvornår: 30. maj 2025

Læs mere om det nye spisested lige her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.