Start festen tidligt: Restaurant byder på brunch og fri bar i 3,5 time
Godt selskab, overdådig brunch og fri bar i 3,5 time – hvordan lyder det i dine ører?
Det gode selskab må du selv medbringe, men resten kan Spiselauget klare i den kommende weekend.
De fejrer nemlig pinsen med et ekstra hyggeligt dagsarrangement.
Søndag den 23. maj inviterer de til ‘Cocktail & Brunch’, hvor du får en lækker brunch med det hele og fri bar i 3,5 time.
Eventet foregår fra kl. 11.30 til 15.00.
Det koster 495 kroner pr. person at deltage, og du kan læse mere og købe billetter her.
Af ad libitum-drikkevarer kan du vælge mellem Mimosa, fadøl, husets vine og bartenderens cocktails. Er du til det alkoholfrie, vil der være en mocktail, alkoholfri øl og vin samt hjemmelavet lemonade.
Af brunch kan du vælge mellem den klassiske og den vegetariske:
Den klassiske består af:
Hindbærymer med granola, varmrøget laks, hønsesalat, ravost med sødt, avokado med hytteost og purløg, charcuteri med sprødt, surt og knas, røræg med pølser, bacon og karse, ovnbagte kartofler og belgisk vaffel med chokolade og hasselnød. Hertil surdejsbrød, rugbrød og smør.
Den vegetariske brunch er med:
Hindbærymer med granola, frisk frugt, ravost med sødt, avokado med hytteost og purløg, svampe/kikærtesmørelse, røræg med radiser og karse, ovnbagte kartofler, evt. varmrøget laks (hvis det ønskes) og belgisk vaffel med chokolade og hasselnød. Hertil surdejsbrød, rugbrød og smør.