Restaurantfestival er startet: Få 3 retter for 245 kroner


I går startede restaurantfestivalen DinnerDays, hvor gæster den næste uge kan glæde sig til smagfulde menuer fra 245 kroner.
Det grønne køkken er fortsat en efterspurgt vare blandt gæsterne, og derfor har fem ud af de 16 aarhusianske restauranter, der deltager i DinnerDays, forberedt en vegetarisk menu som alternativ til deres almindelige menu.

Kolos Kiosk, Kolos nyeste skud på stammen, er en af dem, og de står klar med et 4 retters set menu ala kiosken, som byder på alt fra mælkesnitter til deres klassiske Kolobabs for 245 kr. per person.
Kolos Kiosk er byens nye hippe sted, som tager kiosk-konceptet til et helt nyt niveau, og her kan du både handle indkøbsvarer, spise god mad OG drikke lækker naturvin og øl – kan det blive bedre?
Til DinnerDays tilbyder Kolos Kiosk følgende menu:
Snack
Ortiz sardiner med grillet brød, porremayo og citron
Forret
Grillet spidskål, urtemayo, Thyborøn ravost og kørvel
Hovedret
‘Kolobab’
Fladbrød med grillet ost, spidskålssalat, citrusvinaigrette, spicy harissamayo og lilla kartoffel
Dessert
Mælkesnitte
Hvad: DinnerDays
Hvornår: Den 14.til 23. oktober
Hvor meget: Fra 245 kr.