Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil også til Aarhus: Udenlandsk restaurantkæde klar til at åbne i hele landet

Af Michael Qureshi

Det er en noget anderledes restaurantoplevelse, vi måske snart kan se frem til i Aarhus.

Pincho Nation er et svensk restaurantkoncept, der har haft en stærk vækst i Sverige siden lanceringen i 2012, og som nu er klar til at ekspandere i Norden og resten af Europa.

I Danmark er det ambitionen at vokse med 15-20 restauranter i løbet af de næste 3-5 år heriblandt Aarhus, Odense og Aalborg.

Det melder Pincho Nation selv ud i en pressemeddelelse, og oplyser, at de allerede er i dialog med mulige franchisetagere i byerne.

Men der er samtidig stadig mulighed for at byde ind, hvis man drømmer om at starte med et spændende koncept.

Pincho Nation er ret speciel restaurant. Den er indrettet sådan, at det føles som om, at man sidder i et cirkus.

Vil også til Aarhus: Udenlandsk restaurantkæde klar til at åbne i hele landetPR-foto

Alle retter er i tapas-størrelser

Derudover er alle retterne i tapas-størrelse. Så du kan få alt fra burger, steak, kylling og andet godt som tapas.

På en klassisk restaurant er rutinen for et besøg velkendt, men på Pincho Nation er det lidt anderledes.

Her behøver gæsterne ikke at vente på, at nogen tager imod deres bestilling, men kan selv bestille via Pinchos-appen, hvilket der sættes pris på af flere årsager.

“Gæsterne kan styre deres besøg og bestille så ofte og så meget, som de ønsker, i deres eget tempo.

Det betyder, at personalet i stedet kan fokusere på at møde gæsterne, yde ægte personlig service og skabe den hyggelige stemning, som så mange mennesker sætter pris på,” siger Ida Holmqvist, Operations Manager i Pincho Nation.

Har to restauranter i København

Pincho Nation har i forvejen to restauranter i København, og de har kørt med stor succes trods Corona-pandemien.

Om ekspansionen har man nu store ambitioner ifølge mediet Food Supply.

“Vores app-baserede koncept og den anderledes og finurlige cirkus-inspirerede indretning i restauranterne har vist sit værd.

Vi har vores helt egen plads i markedet, og vi er taknemmelige for og stolte over, at vi er kommet så stærkt igennem pandemien.

Nu er det tid til at udvide Pincho Nation-familien og få nogle flere restauranter på danmarkskortet,” siger Flemming Christophersen, der er direktør og partner i Pincho Nation Danmark.

Del artikel

Andre læser også