Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Retromad når det er bedst: Morfars har fundet sine ben og er gået all in på hjemmelavet dansk mad

Af Line Ingwar Karlsen
nfd
nfd

Morfars Take Away på Frederiksbjerg havde lidt opstartsproblemer, men det er ovre, og takeaway-forretningen, i den gamle slagterforretning, har opgraderet over hele linjen, og i dag er der fuldstændig styr på tingene. Så man kan med rette sige, at der er kommet nye boller i karryen. Ejerne er Thomas Hou Mandsfeldt og Thomas Hintze. Det er en takeaway, men der er godt 20 siddepladser i Slagter Nielsens gamle forretning.

 

Ærlighed og kærlighed til det danske køkken

Thomas Hou Mandsfeldt er køkkenchefen hos Morfars Take Away. Han er en flink, hyggelig og lun mand, som er ligeså god, som dagen er lang. Det var også ham, der fandt på navnet Morfars Take Away, da han har en forkærlighed for god dansk og hjemmelavet mad. Det er udelukkende hans egne opskrifter, som bruges hos Morfars Take Away. Han tager afstand fra dem, som siger, at alt er hjemmelavet, og så passer det ikke alligevel. Det kommer ikke til at ske hos Morfars. Hvis vi siger, at vores mad er hjemmelavet, ja, så er den sgu hjemmelavet. Sådan er det, og det vil jeg stå til mål for døgnet rundt, fortæller Thomas Hou Mandsfeldt.

 

Batler med John og Umut

København var først med smørrebrødet, men Jylland laver den bedste sovs. Thomas Hou Mandsfeldt er gode venner med John fra den legendariske Johns Hotdog Deli og kendiskokken, Umut Ra Sakarya, kendt for og fra Guldkroen, Guldgrillen og Masterchef. Trioen kæmper om at lave den bedste danske mad, og hvem, der fører den kamp, er i skrivende stund uvist, men jeg synes, Morfars laver forrygende god mad – og ikke mindst til prisen. John, Umut og Thomas er gået ind i kampen om, hvem der laver den bedste sovs. Hjemmelavet, selvfølgelig. En måske lidt snæver disciplin at konkurrere i, men hvorfor ikke? Det kommer jo alle os kunder/gæster til gode i sidste ende.

Retromad når det er bedst: Morfars har fundet sine ben og er gået all in på hjemmelavet dansk mad

Mormor-mad har fået en renæssance

Det er jo for de fleste en anden type mad, man laver i dag, end før i tiden. Netop tid er en af grundene til, vi ikke laver så meget mad hjemme, og når vi laver mad, så skal det gå hurtigt. Men hvem husker ikke en mor, bedstemor eller oldemor, som lavede retter, som smagte så godt, at de stadigvæk sidder i smagsløgene. Flere og flere yngre er vilde med gammeldags mad. Retro-mad er blevet et hit. Det ses tydeligt i studiebyen, Aarhus, hvor mormormad ikke rigtigt har været lavet som takeaway. Men med Morfars Take Away så er der kommet et seriøst modspil til de alt for mange pizzeriaer, burgerbarer og pita-joints.

 

Solid husmandskost til husmandspriser

Det kunne lyde som en reklame fra 1930´erne. Men det er det ikke. Køkkenchefen er nærmest stolt over ordet, husmandskost. Der er også noget trygt over ordet. Jeg spørger ind til, hvad han mener, når han bruger husmandskost. Svaret kommer prompte. Det er mad, som vi alle kender, og har et forhold til, men som af flere forskellige grunde er glemt. Om det er tiden, eller det sundhedsmæssige ved jeg ikke. Vi bruger jo fløde og smør og der er fedt på vores flæsk, ligesom vores tarteletter er bagt med smør, men jeg vil gerne have, folk smager, hvad den gode danske smag er, fortæller Thomas Hou Mandsfeldt. Men det har været glemt nogle år, og er heldigvis vendt tilbage – og lige nu synes det mere populært end nogensinde før.

 

Ugens morfar plus de faste på tavlen

Når man laver det klassiske eller mere gammeldags danske køkken, så er der jo nogle retter, som er svære at komme uden om ifølge køkkenchefen. Han har udvalgt fire indtil videre, som altid er på menukortet – eller tavlen. Det er boller i karry, stegt flæsk med kartofler, rødbeder og persillesauce, bøfsandwich, hvor bøffen IKKE er kogt i sovsen og tarteletter med høns med bagte skaller fra den lokale bager. Ellers kommer der retter på alt efter sæson, og hvad der er af friske, danske råvarer.

 

Ugens Morfars kommer til at køre igen. Dog er der en korrektion, da den skrifter hver 14. dag, men hedder stadigvæk Ugens Morfar. Følg med på Facebook her:

 

Morfars Take Away

Frederiksbjerg Torv 1
8000 Aarhus C
Telefon: +45 30 56 33 69
Mail: info@morfarstakeaway.dk
Website:

 

Del artikel

Andre læser også