Politiet advarer: Mystiske mails i omløb

Politiet får for tiden mange henvendelser fra borgere, der har modtaget mystiske mails.
Fællesnævneren er, at afsenderen af disse mails påstår at være fra politiet.
Sådan lyder det fra Rigspolitiet, der nu ser sig nødsaget til at sende en advarsel ud.
I en myndighedsmeddelelse lyder det:
“I disse mails påstås det typisk, at borgeren er genstand for efterforskning vedrørende eksempelvis børnepornografi, pædofili, cyberporno eller lignende.
Og borgeren gives en kort tidsfrist til at fremsende oplysninger på mail,” skriver politiet, som samtidig slår fast, at der er tale om falske mails.
Eksempel på falsk mail:

Rigspolitiet henviser til sikkerdigital.dk, hvor du kan læse mere om, hvordan du spotter en falsk mail.