Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny udstilling: Ringenes Herre inspireret af Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Colliers
Arkivfoto: Colliers

I aften er der Open by Night i Aarhus, og i den anledning åbner en spændende billedudstilling på Store Torv.

Den nye udstilling giver dig i ord og billeder fortællingen om Tolkiens forbindelser til byen og Østjylland.

Det oplyser Aarhus City Forening i en pressemeddelelse.

Se sprudlende illustrationer

Den fascinerende udstilling med hele 30 plancher sætter fokus på Aarhus’ stolte historie, rødder i fortiden og tråde til Ringenes Herre.

Forfatteren J.R.R. Tolkien, der bl.a. har skrevet Ringenes Herre, var inspireret af den østjyske historie.

Helt konkret vil du i udstillingen kunne læse om og se illustrationer, der fortæller historien om den aarhusianske mytologi, og hvordan den er spejlet i Tolkiens univers.

Udstillingen bygger på historiker Casper Clemmensens bog ”Tolkien og det mytiske Jylland” og de sprudlende illustrationer, som kunstner Esben Hanefelt Kristensen har lavet til bogen.

Peger ind i fremtiden

Ifølge medarrangør af udstillingen og direktør i Ellevirke, Daniel Astola, er udstillingen hyperrelevant den dag i dag.

Han ser ringen med de magiske kræfter i Ringenes Herre som en perfekt metafor for vores brug af mobiltelefoner.

Ny udstilling: Ringenes Herre inspireret af Aarhus

”Tolkien skrev Ringenes Herre efter 1. Verdenskrig og i starten af industrialiseringen. Han var af den overbevisning, at teknologien tog over for menneskene på en negativ måde.

Derfor gik han på jagt efter en fælles historie og nærhed mellem mennesker, og den søgen efter en fælles mening har vi også brug for i dag,” lyder det fra Daniel Astola.

Hvad: Ny Tolkien-udstilling
Hvor: Store Torv i Aarhus C
Hvornår: 4. – 21. maj 2023

Helt særlig byvandring

Vil du vide endnu mere om forbindelsen mellem Tolkien og det østjyske, kan du torsdag den 4. maj kl. 14.30 komme på gratis byvandring i ‘Tolkiens Aros’.

Byvandringen ledes af historiker Casper Clemmensen, der undervejs fortæller om Tolkiens store kærlighed til vikingernes Aros. Læs mere om byvandringen her

Billedudstillingen om Tolkiens forbindelser til Aarhus og Østjylland er ligeledes gratis at opleve.

Du kan se den på Store Torv fra kl. 16.30 i eftermiddag og helt frem til 21. maj.

Del artikel

Andre læser også