Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Advarer om kræft-risiko: Ris er farligere end først antaget

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

Hvis du er storforbruger af ris, så bør du nok læse med her.

Fødevarestyrelsen skærper nemlig anbefalingerne i forhold til, hvordan ris skal koges – og hvor meget ris man i øvrigt bør indtage.

Det skriver DR.

En opdateret risikovurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, viser nemlig, at risikoen for at udvikle kræft i forbindelse med indtagelse af uorganisk arsen – der findes i ris og risprodukter – er større end først antaget.

Derfor anbefaler man nu et lavere indtag af uorganisk arsen.

Sådan tilbereder du ris, hvis du vil minimere arsen indholdet:

  • Skyl risene godt
  • Lad risene stå i blød i et par timer i køleskabet eller overhæld risene med kogende vand og lad dem stå i blød i 15-30 minutter i stedet.
  • Kog risene i for meget vand, ligesom når du koger pasta.
  • Lige inden risene er kogt færdige, hælder du vandet fra, og lader gryden stå med låg på i nogle minutter. Tilberedningstiden afhænger af ristypen. ​

Kilde: Fødevarestyrelsen

Samtidig opdaterer Fødevarestyrelsen sine anbefalinger i forhold til, hvordan man tilbereder ris.

“Når jeg selv laver ris, smider jeg nu en masse vand i en gryde med ris, koger det i et kvarter og smider så det overskydende vand fra. Det gjorde jeg ikke før,” fortæller Max Hansen, som er forsker ved DTU Fødevareinstituttet til DR.

Han tilføjer:

“Det gør måske, at risene bliver lidt mere klistrede, men det kan jeg sagtens leve med. Jeg er ikke nogen ris-connaisseur.”

Både økologiske og ikke-økologiske ris indeholder arsen.

Del artikel

Andre læser også