Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan blive din: Kendt Risskov-restaurant sat til salg

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Restaurantsælgeren
Foto: Restaurantsælgeren

For nylig kom det frem, at Anders ‘Kuk’ Kristensen og Nicklas Friis Nielsen har valgt at sige farvel og tak til Ghrelin.

Gourmetrestauranten på Aarhus Ø fortsætter dog uden den kendte kokkeduo og “med et lettere og mere moderne udtryk i både mad og form”, lød meldingen i sidste uge.

Fremtiden for Anders ‘Kuk’ Kristensen og Nicklas Friis Nielsens anden aarhusianske restaurant er straks mere uvis.

Men det meste peger i retning af, at Elfe ligeledes må drives videre af andre kræfter.

Risskov-restauranten er nemlig sat til salg med et prisskilt på 1,2 millioner kroner. Det fremgår af Restaurantsælgeren.

Velkendt og velbesøgt

Elfe slog dørene op på Nordre Strandvej i oktober 2022 og har siden da budt på alt fra brunch til smørrebrød og 3-retters menuer.

Kan du se dig selv som den nye ejer af den forholdsvis nye restaurant, er det nu, du skal slå til.

“Restauranten Elfe har en stor loyal kundekreds i lokalområdet, og du overtager her en kørende restaurant med høj omsætning.

Elfe fungerer i dagtimerne både som morgenmadscafé og frokosttilbud, som er medvirkende til, at restauranten er velkendt og velbesøgt.

Den utrolig flotte indretning og dekoration er med til at skabe en unik stemning for alle besøgende. Med 100+ siddepladser indenfor samt 50+ udendørs siddepladser er der både rum til store og små selskaber,” lyder det bl.a. i salgsannoncen.

Restaurantsælgeren gør opmærksom på, at potentielle købere bør undlade at kontakte Elfes nuværende ejere og personale og i stedet rette henvendelse til mægleren.

Du kan se hele salgsannoncen lige her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien