Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blandt Europas bedste: Aarhus-hostel optaget i eksklusivt selskab

Foto: Daniel Rasmussen
Foto: Daniel Rasmussen

Som det første i Jylland er et aarhusiansk hostel netop optaget i Europe’s Famous Hostels, der siden 1995 har samlet kontinentets bedste hostels.

Roberta’s Society, som slog dørene i juni sidste år, er nu at finde blandt de 50 nøje udvalgte europæiske hostels.

Hos Europe’s Famous Hostels lægger man vægt på, at det på kort tid er lykkedes at skabe et samlingssted midt i Aarhus.

I en pressemeddelelse udtaler Vinícius Alkmim, General Manager i Europe’s Famous Hostels:

“Det, vi først bemærkede hos Roberta’s Society var, at de lokale har taget stedet til sig. De kommer forbi til en kop kaffe, den populære fællesspisning eller et af de mange events.

Det skaber en autentisk ramme for de mange turister, som både tæller backpackers, par på weekendtur og børnefamilier. Her er en unik stemning og et kosmopolitisk miljø, vi er vilde med.

At huset samtidig har alle de faciliteter, man som rejsende kan ønske sig, understreger blot, hvorfor vi har valgt at optage det i Europe’s Famous Hostels som det første hostel i Jylland.”

Høje forventninger til 2026

At Roberta’s Society har kvalificeret sig til Europe’s Famous Hostels bliver mødt med begejstring hos Bo Nylandsted Larsen, CCO i KOLPIN HOTELS, der står bag Roberta’s Society.

“Vi havde et fantastisk 2025 og har høje forventninger til 2026, hvor ARoS åbner deres længe ventede DOME af den verdenskendte kunstner James Turell. Det vil uden tvivl tiltrække international opmærksomhed og dermed gæster til byen.

At ARoS er Roberta’s Society’s nabo, gør os til et ideelt sted at bo, når du er i Aarhus. At vi samtidig blander os i toppen af europæiske design hostels – hos Europe’s Famous Hostels – er god timing,” siger han.

Om Europe’s Famous Hostel

I mere end tre årtier har Europe’s Famous Hostels arbejdet for at udvikle markedet for budgetvenlig overnatning med fokus på netop hostels.

Kun 50 nøje udvalgte hostels er optaget, og det er første gang, at Aarhus har kvalificeret sig.

Udvælgelsen foretages af en komité, der vurderer det enkelte hostel, hvilket også omfatter et inspektionsbesøg.

Der er også et krav, at gæstetilfredsheden på bookingplatforme mv. er på 85% eller højere.

Læs mere om Europe’s Famous Hostels

Nyheden bliver også vel modtaget hos VisitAarhus, hvor direktør Pia Lange Christensen udtaler:

”Med åbningen af Roberta’s Society sidste år fik vi ikke alene udvidet Aarhus’ kapacitet med 460 senge. Vi fik også et anderledes overnatningsprodukt i et hus fyldt med kunst, kultur og sociale aktiviteter.

Det giver naturligvis også opmærksomhed uden for landets grænser, hvilket vi både har oplevet i form af interesse og besøg fra internationale medier i 2025 og nu med optagelsen i Europe’s Famous Hostels.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.