Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild koncert i vente: Legender samles til rockbrag i Aarhus

O13A7774-1024x683
Foto: Tivoli Friheden

Der venter en helt særlig aften, når fire af landets største rocknavne spiller et brag af en koncert i weekenden.

Her samles D-A-D, Dizzy Mizz Lizzy, Sort Sol og The Raveonettes i Tivoli Friheden, der kommer til at danne ramme om en af årets største rockoplevelser på dansk grund.

Det sker på lørdag den 4. juli, hvor D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy spiller en dobbeltkoncert med Sort Sol og The Raveonettes som special guests.

Har sat deres aftryk i årtier

De fire bands har gennem fire årtier hver især sat deres store aftryk på den danske rockscene.

Vild koncert i vente: Legender samles til rockbrag i Aarhus

Sort Sol startede som SODS i 1977, hvor de udgav nogle af de største punksange, der nogensinde er skrevet herhjemme.

Efter skiftet til Sort Sol blev musikken mere melankolsk med frontmand Steen Jørgensens dybe røst, som skabte en helt særlig klang.

Vild koncert i vente: Legender samles til rockbrag i Aarhus

I starten af firserne lagde D-A-D ud med at skrive en række ikoniske sange, der netop udsprang af punken, blandet med country, som hurtigt vandt fodfæste og høstede succes over hele verden.

D-A-D har siden deres første optræden altid leveret underholdende shows, der er sprængfyldt med energi.  

Vild koncert i vente: Legender samles til rockbrag i Aarhus

I halvfemserne eksploderede Dizzy Mizz Lizzys melodiske og grungeinspirerede sange og tog fans over hele landet med storm.

Deres to første albummer er blevet udødelige klassikere, og deres to seneste udgivelser har vist et band, der aldrig holder op med at udvikle sig og søge både mod nye horisonter og finde helt ind til kernen af deres musikalske identitet.

Vild koncert i vente: Legender samles til rockbrag i Aarhus

The Raveonettes startede i 2000 og stormede frem med übercool indie-rock.

Deres knivskarpe guitarlyd og gribende vokalharmonier, der var skåret over 50’erne og 60’ernes amerikanske sangskrivning, placerede dem lynhurtigt på det musikalske verdenskort.

Glæd dig til at opleve fire fantastiske bands fra hver deres årti – og fire bands, der stadig er både genrepionerer og kendt for deres medrivende livekoncerter.

Koncerten finder sted lørdag 4. juli i Tivoli Friheden, hvor dørene til koncertområdet åbner kl. 15.30.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.