Så er den gal igen: Rødt flag ved populær strand i Aarhus

“Dårlig vandkvalitet.”
Det er den korte og kontante melding for et af byens populære badesteder i øjeblikket.
Her er det røde flag hejst, og dermed frarådes det lige nu at hoppe i vandet.
På badevand.dk kan du altid se de nyeste prognoser – og selvom vandkvaliteten aktuelt er god langt de fleste steder ved Aarhus, er der en enkelt undtagelse.
Det røde flag er nemlig hejst ved Risskov Strandpark, hvor det frarådes at bade.
Faktisk viser badevandsprognosen røde flag både i dag torsdag 3. juli og i morgen fredag 4. juli.

Ved alle øvrige målepunkter i Aarhus-området kan man til gengæld uden problemer hoppe i vandet.
Læs også: Snup en dukkert: Her kan du bade i trygge rammer hele sommeren Der er nemlig lutter grønne flag at spore – med undtagelse altså af Risskov Strandpark.
Derudover er der permanent badeforbud og dermed altid røde flag ved Aarhus Havn og Egå S.
Tjek vandkvaliteten hjemmefra
Husk at tjekke badevandskvaliteten, før du bader. Det kan du gøre på badevand.dk eller via badevandsappen, hvor du altid kan se de nyeste prognoser for badevand og vandkvalitet.
Det frarådes generelt at bade:
- I og omkring åudløb
- I og omkring regnvandsudløb
- I havne og lystbådehavne
- Ved algeopblomstring
- Hvis vandet lugter
- Hvis vandet er misfarvet.
Kilde: Aarhus Kommune