Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Røveri på tankstation: Ekspedient truet til at udlevere cigaretter

politi-q8-tankstation
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Onsdag aften kl. 20.15 blev flere patruljer kaldt ud til et røveri i tankstationen Q8 ved Fredensvang Runddel.

Ifølge anmeldelsen havde en mand henvendt sig under påskud af at ville købe cigaretter, hvorefter han havde truet ekspedienten til at udlevere cigaretterne såvel som kontanter fra kasseapparatet.

Ved politiets ankomst gennemgik en patrulje straks videoovervågningen, hvorefter et signalement af gerningsmanden blev sendt rundt til de øvrige patruljer.

Klokken 20.40 kunne en hundepatrulje meddele, at de havde anholdt den formodede gerningsmand på Vidtskuevej i Viby – ikke langt fra tankstationen.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Kendt af politiet

Den anholdte mand blev identificeret som en 38-årig mand fra lokalområdet.

Manden blev under en efterfølgende visitation fundet i besiddelse af to pakker cigaretter og et par tusinde kroner i kontanter, som svarede til det, der netop var blevet røvet fra tankstationen.

Den 38-årige mand er kendt for lignende berigelseskriminalitet og har en nylig dom.

Han vil derfor blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling torsdag kl. 12.30 ved Retten i Aarhus.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.