Røverhistorier fra Touren: Rolf og Ritter rammer Aarhus med nyt foredrag
Sidder du i disse dage klinet til skærmen for at følge årets Tour de France? Og savner du i den forbindelse Rolf Sørensens personlige tider og ukuelige optimisme?
Så har vi rigtig gode nyheder.
Rolf Sørensen tager nemlig sin faste kommentatormakker Dennis Ritter med til Aarhus, hvor de inviterer publikum helt ind bag kulisserne i deres fælles foredrag “Rolf & Ritter – Historier fra Tour de France”.
Her kan du glæde dig til en aften fyldt med anekdoter, indsigt og masser af selvironi – fortalt af to garvede Tour-kommentatorer, der i 20 år har dækket verdens største cykelløb for TV 2.
Hør Rolf og Ritter fortælle om alle oplevelserne, samarbejdet, kriserne og triumferne – og forsøget på at indfange et løb, der aldrig står stille.
Tager et kig i krystalkuglen
I foredraget åbner Rolf & Ritter op for det tætte makkerskab, de har opbygget gennem to årtier foran mikrofonerne – og for de uundgåelige fejl, højdepunkter og magiske øjeblikke, der har præget deres rejse sammen.
Publikum får også deres skarpe blik på den aktuelle udgave af Touren og duellen mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar – samt et kig i krystalkuglen: For hvordan ser fremtiden ud for de danske ryttere?
Rolf Sørensen er en af Danmarks største cykellegender. Han har vundet klassikere som Flandern Rundt og Liège-Bastogne-Liège, OL-sølv i Atlanta i 1996 og etaper i både Tour de France og Giro d’Italia.
I alt har han kørt syv Tour de France – og allerede i debuten i 1991 bar han den gule førertrøje.
Efter karrieren har han gjort sig bemærket som en af landets mest respekterede sportskommentatorer, og han modtog i 2019 DR’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen.
Dennis Ritter er journalist og har siden 2007 været den faste stemme på Tour de France på TV 2. Han har dækket både sport, politik og kultur og er kendt for sin formidling af cykelsportens fascinerende univers.
Gennem årene har han haft et tæt samarbejde med både Rolf Sørensen, Jørgen Leth og Chris Anker Sørensen. Sammen med Rolf udgav han i marts 2025 bogen ”Rolf & Ritter – Historier fra 20 år i Tour de France”.
Foredraget finder sted i Centralværkstedet i det centrale Aarhus den 2. marts 2026.
Hvad: Rolf & Ritter – Historier fra Tour de France
Hvor: Centralværkstedet, 8000 Aarhus C
Hvornår: Mandag 2. marts 2026 kl. 19.00
Du finder billetsalget lige her